Boliger

Rødovre Kommune tilbyder forskellige boligmuligheder til borgere med særlige behov.

Uanset om du har brug for en plejebolig eller en ældre- og handicapegnet visitationsbolig, er der hjælp at hente. Her kan du finde information om de boligtilbud, der kan støtte dig i at leve et trygt og værdigt liv.

Hvad kan du finde her?

  • Plejebolig: For dig, der ikke længere kan klare dig i eget hjem, selv med hjælp fra hjemmeplejen. Visitation til plejebolig sker på baggrund af en vurdering af din sociale og helbredsmæssige situation.

  • Ældre- og handicapegnede visitationsboliger: Boliger, der er indrettet til borgere med særlige behov. Disse boliger gør det muligt at få hjælp på en tryg og hensigtsmæssig måde.