Taksterne

Her kan du læse om takster for de forskellige typer af dagtilbud og om mulighederne for tilskud til dagtilbud.

Taksterne for dagtilbud og dagpleje 2026

TaksteNår dit barn begynder i dagtilbud, vil du automatisk få en månedlig opkrævning (undtagen juli som er betalingsfri). Du kan herunder se taksterne for de forskellige dagtilbudstyper. 

Kommunalbestyrelsen i Rødovre har besluttet at ændre aldersgrænsen for, hvornår et barn skifter fra vugge-stue til børnehave. Det betyder, at fra den 1. januar 2026 vil børn først begynde i børnehave måneden efter, de fylder tre år.

Dagtilbudstype: indtil 3,1 år

  • Dagpleje: 4.048 kroner pr. måned.
  • Vuggestue (herunder integrerede dagtilbud): 4.499 kroner pr. måned.

Vær opmærksom på, at du skal betale vuggestuetakst til og med den måned hvor dit barn fylder 3,1 år. Det gælder også hvis dit barn begynder i børnehave før dit barn er fyldt 3,1 år.

Frokostordning for vuggestuebørn:

I alle dagtilbud er der frokostordning for vuggestuebørn. Taksten i 2026 er 628 kroner pr. måned.  
Forældrebetalingen i dagpleje er inklusiv frokost.

Dagtilbudstype: 3,1 år - skolestart

Børnehave (herunder integrerede dagtilbud): 2.492 kroner pr. måned.

Frokostordning for børnehavebørn:
I dagtilbuddene Broparken, Carlsro, Espelunden, Græshoppen, Islemark, Mælkevejen, Rønneholm, Skanderup, Skibet, Slottet, Søtorp, Træet og Villa Kulla er der frokostordning for børnehavebørn. Taksten i 2026 er 967 kroner pr. måned.

Deltidsplads

Dagpleje: 3.261 kroner pr. måned.
Vuggestue: 3.624 kroner pr. måned.
Børnehave: 2.008 kroner pr. måned.

Kombinationstilbud

Tilskud pr. time dagpleje: 109 kroner pr. måned.
Tilskud pr. time vuggestue: 121 kroner pr. måned.
Tilskud pr. time børnehave: 67 kroner pr. måned.

Der gælder særlige regler for deltidspladser og kombinationstilbud. Deltidspladser er muligt for forældre på barselsorlov. Kombinationstilbud er muligt ved et dokumenteret arbejdsrelateret behov for pasning uden for dagtilbuddenes åbningstid.

Læs mere om retningslinjerne for deltidspladser og kombinationstilbud her.

Søskendetilskud

Hvis en familie har mere end ét barn i dagtilbud, vil det automatisk udløse søskendetilskud. Dette betyder, at den dyreste plads betales med 100% og de efterfølgende pladser betales med 50%.

Fripladstilskud

Tilskud til økonomisk friplads:
En økonomisk friplads tildeles på baggrund af den samlede husstandsindkomst. Tilskuddet skal søges i bopælskommunen.

Hvis den samlede husstandsindkomst i 2026 ikke forventes at overstige kr. 677.499 med et tillæg på kr. 7.000,00 for hvert barn ud over det første, og for enlige et fradrag på kr. 76.317,00, kan der søges om nedsættelse af dagtilbudsbetalingen.

Tilskud til socialpædagogisk friplads:
En socialpædagogisk friplads tildeles af Børne- og Familieafdelingen, når et barns indmeldelse i dagtilbud vurderes nødvendigt af sociale eller pædagogiske grunde.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Et behandlingsmæssigt fripladstilskud tildeles, hvis et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ophold i et særligt dagtilbud. Når et barn på baggrund af en specialpædagogisk visitation er tildelt plads i et særligt dagtilbud efter §83 i Barnets lov, tildeles et behandlingsmæssig fripladstilskud på 50%, gældende fra visitationsdatoen til barnet udmeldes af sit almene dagtilbud. Når barnet starter i det særlige dagtilbud efter §83 i Barnets lov, tildeles et behandlingsmæssigt fripladstilskud på 100 %.

Tilskud til frokostordning

Der gives søskendetilskud og fripladstilskud til frokostordningen, hvis forældrene er berettigede hertil.

For at kunne modtage tilskud til en privat eller fleksibel pasningsordning, skal kommunen godkende en pasningsaftale og den pasningsordning, du ønsker at benytte. Du kan læse mere om kravene til pasningsaftalen og pasningsordningen her.

Tilskud til privat og fleksibel pasning udgør max 75 % af den dokumenterede udgift. For pasningstilbud på minimum 37 timer ugentligt er tilskuddet max 8.716 kroner pr. måned. For pasningstilbud under 37 timer ugentligt er tilskuddet max 6.431 kroner pr. måned.

Forældre kan få søskendetilskud, som svarer til det søskendetilskud, de kan modtage i det billigste dagtilbud for barnets aldersgruppe.

Forældre kan ikke få fripladstilskud eller tilskud til en eventuel frokostordning i forbindelse med privat eller fleksibel pasning.

Særligt i forbindelse med tilskud til privat pasning

Forældre kan modtage tilskud til privat pasning efter dagtilbudsloven § 80 fra barnet er 24 uger og frem til det bliver 3 år.

Tilskud til privat pasning kan kun tildeles hvis den private passer er godkendt af Dagplejekontoret. Tilskud til privat pasning tildeles fra den ønskede startdato. Tilskuddet kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.

Hvis du vil søge om tilskud til en privat pasning, kan du benytte selvbetjeningsløsningen øverst på denne side.

Tilskuddet bliver udbetalt første gang den måned, hvor den private pasning begynder og udbetales månedligt bagud. Tilskuddet udbetales den sidste i måneden.

Særligt i forbindelse med tilskud til fleksibel pasning

  • Tilskud til fleksibel pasning er kun en mulighed i forbindelse med et kombinationstilbud. Læs mere om kombinationstilbud her
  • Startdatoen for fleksibel pasning er altid fra den 1. i en måned. Ansøgning om fleksibel pasning i forbindelse med kombinationstilbud skal fremsendes senest 2 måneder før startdatoen, som altid er fra den 1. i en måned. Tilskud kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.
  • Slutdatoen for et kombinationstilbud er altid den sidste hverdag i en måned. I har som forældre pligt til at oplyse Pladsanvisningen, hvis der sker ændringer i jeres ret til kombinationstilbud.
  • Hvis pasningsbehovet ændrer sig eller ophører, skal Pladsanvisningen have besked senest en måned før den 1. i den måned, hvor ændringen skal træde i kraft.

Krav for udbetaling af tilskud

  • Forældrene skal løbende sende kvitteringer for lønudbetaling til den private eller fleksible pasningsordning. Kvittering for løn til pasningsordningen skal sendes hver måned inden den 15. til Pladsanvisningen. Du kan sende kvitteringer til Pladsanvisningen øverst på denne side.
  • Hvis forældre mod bedre vidende har modtaget tilskud uden at være berettiget til det, vil kommunen kræve tilbagebetaling.

Rødovre Kommune giver ikke tilskud til pasning af egne børn.

Flytning til anden kommune – plads i Rødovre

Er et barn indskrevet i et dagtilbud og flytter til en anden kommune, kan barnet blive i sit dagtilbud i Rødovre Kommune. Det er dog ikke muligt at skifte til en plads i et andet dagtilbud i Rødovre Kommune, heller ikke hvis barnet skal overgå fra vuggestue eller dagpleje til børnehave.

Barnets hjemkommune kan opkræve ekstra takst, hvis der er en difference i kommunernes driftsomkostninger til en plads. Det kan medføre en væsentlig stigning i forældrebetalingen.

Bopæl i Rødovre – plads i anden kommune

Indskrives et barn i et dagtilbud uden for Rødovre Kommune, opkræver Rødovre Kommune betaling for pladsen. Hvis der er en difference mellem Rødovre Kommunes og den anden kommunes driftsudgifter, kan taksten blive væsentligt højere, end hvis barnet gik i et kommunalt dagtilbud i Rødovre. Dette kan medføre en væsentlig stigning i forældrebetalingen.

Opsigelse af en plads i et kommunalt dagtilbud skal ske med en måneds varsel til den 1. eller den 15. i en måned. Opsigelsen skal ske via Digital Pladsanvisning.

Hvis det konstateres, at en plads ikke er blevet benyttet i otte uger, vil barnet blive udmeldt og pladsen tilbudt et andet barn. Det betyder, at det ikke er muligt at tage på længere rejser eller ophold, hvor pladsen ikke benyttes. Det er dermed heller ikke muligt at reservere en plads i barnets dagtilbud, så barnet er sikret plads, når familien kommer tilbage til kommunen.

Se i øvrigt særlige regler i forbindelse med deltidspladser og kombinationstilbud.

Borger

Skriv sikkert

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv personfølsomt post - Rødovre Kommune

Kontakt os

Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice