Det specialiserede børne- og ungeområde

Rødovre Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for hvert af de forebyggende tilbud, som er delt op mellem handicapkompenserende ydelser og sociale tilbud, som kan tilbydes til børn under 18 år med behov for særlig støtte eller nedsat funktionsevne og deres familier, samt unge frem til det 23. år.

Rødovre Kommune foretager en vurdering af barnet eller den unges særlige behov for støtte. Støtten skal sikre børns opvækstvilkår og dermed øge trivsel, læring og selvstændighed.

For børn med nedsat funktionsevne sker der en vurdering af, hvad barnet kan i forhold til andre børn uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation.

I Rødovre Kommune anvendes den socialfaglige metode Integrated Childrens System (ICS), Signs of Safety (SOS) og Løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Metoderne er med til at understøtte børne- og ungerådgivernes undersøgelse og udredning af børn og unge med særlig behov for støtte.

Herudover vægter vi i Rødovre Kommune, at sikre at børnenes egen stemme, så vidt det er muligt, fremgår i de beslutninger vi træffer, hvorfor børnene bliver inddraget i deres egen sag.

Ifølge FN Børnekonvention, har børn ret til at blive hørt. Et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres retten til at udtrykke dem, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt.

Barnets Lov giver ligeledes børn og unge ret til at blive hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Barnets Lov

beskriver blandt andet, at god inddragelse er en nødvendig forudsætning for, at der kan skabes et reelt samarbejde mellem familie, herunder barnet, og kommunen, om at finde de rigtige løsninger. Barnets lov fastslår, at børn og unge skal inddrages, i deres egen sag, og er et vigtigt grundlag for at nå formålet med den sociale indsats.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge kvalitetsstandarderne, kan du spørge din rådgiver. Hvis du ikke har en rådgiver, kan du henvende dig inden for Rødovre Kommunens almindelige åbningstider på tlf. 36377411. Du kan ligeledes kontakte Børne- og Familieafdelingens via Digital Post (Pleje - Plejefamilier og aflastningsfamilier)

Der beregnes forældrebetaling ved anbringelse uden for hjemmet. Beregning af forældrebetaling foretages på baggrund af senest afsluttet indkomstår, og der kan foretages vurdering af hel eller delvis fritagelse   såfremt særlige betingelser er tilstede. Yderligere skal anbragte unge efter det 18. år, forsørge sig selv, og hermed bidrage til betaling af den støtte de modtager. Der skal derfor foretages en beregning af egenbetaling.

Sagsbehandlingstiderne, som er opgjort under de enkelte kvalitetsstandarder, er politisk vedtaget. De oplyser dig om, hvor lang tid en sag maksimalt er undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Dette er under forudsætning af, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, for at afgørelsen kan træffes. Herefter kan der være sagsbehandlingstid indtil selve indsatsen iværksættes, afhængigt af omfanget.

Der kan klages over Familieområdets afgørelser indenfor 4 uger fra modtagelsen. Klagen kan indgives enten skriftligt til Rødovre Kommune, via digital post (benyt selvbetningsløsnig øverst på siden) til Familieområdet, eller mundtligt ved telefonisk henvendelse på 36377411, eller fysisk på Else Sørensens Vej 3A, 2610 Rødovre. Klagen skal indgives indenfor åbningstid på fristens sidste dag. Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet og får borger ikke medhold i klage videresendes til Ankestyrelsen. Klager over sagsbehandling behandles ligeledes indenfor 4 uger, og videresendes ikke til Ankestyrelsen.

Tidligt forebyggende indsatser – Barnets Lov §30

Gratis råd og vejledning til børn, unge og familier, som oplever at have problemer, de har brug for kortvarig hjælp til, for derefter selv at kunne løse dem. Rådgivningen har til formål at hjælpe barnet, den unge eller deres forældre til selv at løse de problemer, som har givet anledning til henvendelsen.

Hvem kan få ydelsen?

Børn, unge og familier kan modtage råd- og vejledning om f.eks. samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, adfærds- og funktionsnedsættelser, sociale- eller psykiske problemer, misbrug eller kriminalitet.

Formålet med Barnets Lov §30 er at understøtte det tidlige forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Det giver mulighed for at sætte ind tidligt, inden problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere indgribende indsatser.

Tilbud efter Barnets Lov §30 skal i udgangspunktet kunne løse barnets, den unges eller familiens udfordringer.

Ydelsen

Der kan ydes rådgivning og vejledning til både enkeltmedlemmer og hele familien.

Der er tale om råd- og vejledningsforløb, inden for en kort og afgrænset periode, med op til 10 samtaler.

Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge eller familien henvises til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde den relevante bistand.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Det skal vurderes sandsynligt, at et tilbud efter Barnets Lov §30 kan løse barnets, den unges eller familiens konkrete udfordringer, og at der ikke er behov for anden mere indgribende støtte.

Der skal være tale om konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet, den unge eller familien.

Endvidere skal det vurderes, at ydelsen har betydning for barnets eller den unges udvikling og trivsel.

Såfremt det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med rådgivningssamtaler, visiteres sagen til anden form for forebyggende støtte efter Barnets Lov. Alternativt foretages vurdering om, hvorvidt der er grundlag for at udarbejde en afdækning i henhold til Barnets Lov §19 eller en børnefaglig undersøgelse i henhold til Barnets Lov §20.

Opfølgning

Der er tale om kortere råd- og vejledningsforløb, hvorfor der som udgangspunkt ikke foretages opfølgning på indsatsen.

Sagsbehandlingstid

I forbindelse med underretninger skal familien indkaldes til partshøring.

Sager som er vurderet GRØN indkaldes indenfor 30 dage.
Sager som er vurderet GUL kontaktes indenfor 14 dage.
Sager som er vurderet RØD kontaktes hurtigst muligt.

Overgang fra barn til voksenlivet – Barnets Lov §122

Rødovres koordinerede ungeindsats har til formål at hjælpe barnet, den unge eller deres forældre i overgangen fra barn til voksen ved at:

• At sikre igangsætning og planlægning af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, i god tid inden den unge fylder 18 år, med opstart når den unge fylder 16 år.
• At sikre at den unge, forældrene og kommunen er godt forberedte på at understøtte forberedelsen af overgangen, således at den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når denne fylder 18 år.
• At sikre at forberedelsen er tværgående og helhedsorienteret samt foregår i dialog med den unge og dennes forældre, samt at forberedelsen ikke skal være mere omfattende end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger

Målgrupper:

Unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller indgribende kronisk eller varig lidelse, som modtager hjælp efter Barnets Lov.

Samt forældremyndighedsindehavere, der modtager hjælp efter Barnets Lov alene med afsæt i den unges betydelige og varige nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller varige lidelse.

Organisering:

Rødovres kommunale ungeindsats bygger på stærke fagligheder på de respektive fagområder suppleret med et systematisk og obligatorisk samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger.

Denne lov bliver forvaltet i et bredt samarbejde mellem Familieområdet, Det sociale team, Ungeenheden og vejlederne i Ungecenter2610.

Familieområdet er primær ansvarlig for forvaltning af Barnets Lov §122.

Overgangsfaser 16-17 år, handleplansmøder:

I overgangsfasen 16-17 år er formålet at forberede den unge og dennes familie på, hvad der skal ske ved det 18 år, samt indgå aftaler med dem om sagsbehandlingen i processen herunder:

• Udredning/beskrivelse og kortlægning/afklaring af den unges ressourcer, udfordringer og støttebehov, så den unge kan tilbydes den rette indsats ved det fyldte 18. år.
• Beskrivelse af den unges og familiens tanker i forhold til fremtiden.
• En tværgående og helhedsorienteret planlægning af den unges overgang.
• Stillingtagen til, om der er behov for at søge værgemål. Vejlede om muligheden for samtykke til at forældre må inddrages i sagsbehandlingen, mulighed for bisidder ved alle samtaler samt partsrepræsentant.

Overgangsfasen 16,5-18 år, overdragelse fra barn til voksen:

I overgangsfase 16,5-18 år er formålet, at der sker en afklaring af den unges behov for støtte efter det 18. år, hvad angår handicapkompenserende ydelser og sociale tilbud.

Der skal ske afrunding af støttende indsatser på børneområdet, og sagsbehandlingen på voksenområdet skal igangsættes, så der er grundlag for at træffe de afgørelser der skal til, for at den unge får en god overgang til voksenlivet og den støtte der er behov for i voksenlivet.

Hjemmetræning – Barnets Lov §82 stk. 1, nr. 3 og Serviceloven §85

Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet. Børne- og Kulturforvaltningen har ansvaret for visitering til §82 tilbud.

Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at barnet ikke er i stand til at deltage i et ordinært pasningstilbud efter dagtilbudsloven.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 15 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et behov for støtte og behandling. Barnet eller den unge skal være i målgruppen til et særligt dagtilbud for som alternativ til dagtilbuddet, at kunne søge om at få hjemmetræning. Derudover skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse som skal afklare om:

1. Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov. 
2. Forældrene er i stand til at udføre opgaverne. 
3. Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.
   Herunder kan der jf. §85 stk. 5 ydes dækning til tabt arbejdsfortjeneste, og jf. stk. 6 støtte til træningsredskaber, 

Ydelsen    

Hjemmetræningen kan foregå efter såvel konventionelle som alternative metoder. Hjemmetræningen er individuelt tilrettelagt og kan indeholde forskellige indsatser, der har til formål at bidrage til de resultater, der er målsat. Dette kan eksempelvis være indenfor barnets kommunikative kognitive, fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder.

Hvis der er tale om en træningsmetode, som endnu ikke har været anerkendt som værende tilstrækkelig dokumenterbar, vil detikke være muligt at udføre hjemmetræning efter metoden, da der stilles krav om, at træningsmetoderne skal være videnskabeligt dokumenterede.

Det er forældrenes opgave at vælge og fremsende en kort beskrivelse af den valgte metode, som er målrettet det enkelte barn/den unge.

Familier kan vælge at træne efter én eller eventuelt flere metoder, der kombinerer konventionelle og alternative metoder. Såfremt der trænes efter en kombination af forskellige hjemmetræningsmetoder, skal dette forinden godkendes af visitationsudvalget, efter en konkret og individuel vurdering af barnet/den unges behov, samt om det vurderes, at træningsmetoden er dokumenterbar. Såfremt familien ønsker at skifte fra én hjemmetræningsmetode til en anden metode, skal dette forinden vurderes i visitationsudvalget, med henblik på en konkret og individuel vurdering af barnets behov, samt om det vurderes, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Hjemmetræningen af barnet eller den unge kan kombineres med et dag- eller skoletilbud. Dette vurderes ligeledes af visitationsudvalget.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Der er ikke begrænsning på, hvor længe hjemmetræning kan foregå så længe det vurderes, at barnet eller den unge profiterer af hjemmetræningen ud fra den tilrettelagte opfølgning og tilsyn. Bevillingen er løbende men genvurderes efter 6 måneder ad gangen.

Træningen skal sikre at der medregnes barnets ret til hvile, fritid og almindelige aktiviteter.

Egenbetaling

Såfremt barnet/den unge sideløbende med hjemmetræningen er i dag- eller skoletilbud, vil dette indgå i vurderingen af behovet for eventuel bevilling af tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov §87.

Opfølgning

Det er børne- og ungerådgiver på Familieområdet, som er tovholder og sørger for at udarbejde indstilling til, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte, omlægges eller ophøre til visitationsudvalg, som består ledelsesrepræsentanter fra Familieområdet, Dagtilbudsområdet og Pædagogisk Udviklingscenter.

Afgørelsen udarbejdes i samarbejde mellem børne- og ungerådgiver og Pædagogisk Udviklingscenter (PUC).

Udrednings- og tilsynsteamet, som er nedsat af den faglige leder på PUC, bestående af psykolog, ergoterapeut, tale- og hørekonsulent og fysioterapeut og børne- og ungerådgiver, udarbejder status og tilsynsrapport to gange årligt, hvorefter visitationsudvalget tager stilling til fortsættelse eller ophør.

Sagsbehandlingstid

Efter modtagelse af ansøgning om hjemmetræning skal der træffes afgørelse om børnefaglige undersøgelse jf. Barnets Lov §20. Den børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet inden for fire måneder. Herefter er sagsbehandlingstiden seks uger. Såfremt der er ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov §87 gælder sagsbehandlingstiden for denne ydelse separat af den børnefaglige undersøgelse.

Merudgifter – Barnets Lov §86 

Merudgifterne skal dække udgifter, som familier har på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det er således udgifter, som ligger ud over de udgifter, familier almindeligvis har i forbindelse med deres børn.

Merudgiftsydelsen skal være med til at sikre, at familien lever så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk- eller langvarig lidelse.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Barnet eller den unge skal være vurderet til at opfylde betingelserne for at være i målgruppen. 
Forældrene skal have forsørgelsespligt over barnet.

Definitioner:

• Ved varig funktionsnedsættelse skal forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
• Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til det pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
• Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til det pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
• Kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
• Langvarig lidelse betyder i denne sammenhæng, at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare ca. et år. 

Ydelsen

Ydelsen omfatter kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som ligger ud over hvad en familie med børn på samme alder uden nedsat funktionsevne almindeligvis har.

Social- og Boligministeriet har fastsat en takst som reguleres årligt. Der tages altid udgangspunkt i de sandsynliggjorte og nødvendige merudgifter.

Ydelsen er en kontant ydelse. Ydelsen er skattefri og uafhængig af modtagerens indkomst og formue.

Ved udmåling af tilskud gælder følgende:

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.718 kr. pr. år (2025) svarende til 476,50 kr. pr. måned.

Tilskuddet fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Bevillingen er i hovedregel gyldig fra ansøgningstidspunktet uanset sagsbehandlingstiden.

Som udgangspunkt medregnes alle udgifter i en månedlig udbetaling. Der kan dog også ske udbetaling af enkeltstående udgifter.

Hvis der søges om udgifter, der ikke afholdes hvert år, kan udgiften kun medtages i den løbende merudgiftsberegning i det år, hvor den afholdes. Hvis der er særlige behov for at dække engangsudgifter, kan der ydes en enkeltstående udbetaling uden regulering i det månedlige tilskud.
Engangsudgifter skal altid søges, inden udgiften er afholdt. Barnet skal vurderes som en del af målgruppen, og udgiften skal overstige minimumsbeløbet for merudgifter.

Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Familierne skal således selv dække de udgifter, familien selv ville have afholdt, hvis barnet ikke havde haft funktionsnedsættelsen. Samtidig er der krav om, at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Efter barnet er blevet vurderet i målgruppen, tages der stilling til de konkret ansøgte merudgifter ud fra følgende fire parametre:

1. Sidestilles med andre familier:
   Merudgifterne har til formål at sidestille familierne med andre familier uden et barn med funktionsnedsættelse.
2. Er der tale om en merudgift i forhold til andre familier:
   Udgiften sammenlignes med, hvad andre familier har af udgifter i forbindelse med forsørgelsen af deres børn på samme alder uden en funktionsnedsættelse. Der bliver herefter taget stilling til, om der reelt er en nødvendig merudgift forbundet med det ansøgte. 
3. Er merudgiften en nødvendighed:
   Her tages der stilling til, om udgiften er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne.
4. Sektoransvarlighed:
   §86 jf. Barnets Lov er subsidiær i forhold til andre lovgivninger, hvilket betyder, at udgifterne skal søges afdækket hos sundhedssektoren, hjælpemidler, eller dag- og skoletilbud mv., inden der kan tages stilling til, om det er en merudgift. Det er Rødovre Kommune som har ansvaret for at afdække dette.

Eksempler herpå er:

• Behandling og behandlingsredskaber – der kan ikke dækkes udgifter til behandling eller behandlingsredskaber, da det er sundhedsloven, som tager stilling til, om der er grundlag for at dække udgifter hertil. Eneste undtagelse er egenbetalingen til nødvendig medicin.
• Skole – hvis det er til brug for eller i skoletiden, kan det ikke dækkes som merudgifter. Dette skal afholdes efter reglerne i folkeskoleloven.

Opfølgning

Ved løbende udgift foretages der opfølgning minimum én gang årligt. Opfølgning ved merudgifter skal ske igen når ekstra merudgifter overstiger egenbetalingen igen (dvs. når merudgifterne overstiger 5.718 kr. Såfremt det ikke overstiger dette beløb foretages der ikke opfølgning som udgangspunkt).

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til 12 uger. Ved opfølgninger er sagsbehandlingstiden op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

 
Tabt arbejdsfortjeneste – Barnets Lov §87

Der kan ydes hjælp i form af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsørger et barn under 18 år i hjemmet, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er far eller mor, der passer barnet, samt at der i forbindelse med pasningen er et indtægtstab.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i Barnets Lov, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion.

Forældrene skal have forsørgelsespligt over barnet.

Definitioner:

• Ved varig funktionsnedsættelse skal forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
• Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnet/den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
• Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets/den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
• Kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
• Langvarig lidelse betyder i denne sammenhæng, at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare ca. et år. 

Der ydes som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for manglende undervisnings- eller pasningstilbud i henhold til folkeskoleloven eller dagtilbudsloven.

Ydelsen

Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med at en forælder helt eller delvist må ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet i hjemmet.

Der skal kunne dokumenteres et indtægtstab.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i tidligere lønindkomst, dog max 36.622 kr. brutto pr. måned (2025 takst).

Bevillinger, der er givet før 1. januar 2011, vil fortsat tage udgangspunkt i tidligere indtægtsgrundlag uanset øvre grænse.

Ved beregning af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde fx transportudgifter, daginstitution mv.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A- skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Der kompenseres endvidere for tidligere arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, dog max. 10 % og højst svarende til det beløb som hidtidige arbejdsgiverbidrag udgør. Ved tjenestemandspension kan der være ret til 15 % i pension.

Der bliver én gang årligt og i forbindelse med ophør, udbetalt feriepenge af den udbetalte tabte arbejdsfortjeneste efter gældende regler.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Efter barnet/den unge er blevet vurderet i målgruppen, skal den tabte arbejdsfortjeneste vurderes ud fra følgende tre parametre:

1. Nødvendig konsekvens: Ud over målgruppevurderingen skal der ligeledes ske en vurdering af, om det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet.
     
   Ved oplysning af sagen vil der blive set på, hvilket dag- eller skoletilbud barnet eller den unge er tilknyttet og om tilbuddet kan imødekomme barnet eller den unges behov. 
     
   Når barnet eller den unge er i stand til det, vil det blive afprøvet, om det er muligt for barnet eller den unge at være fuld tid i tilbuddet med den rette støtte.
    
   Såfremt barnet er visiteret til et specialtilbud og ikke kan rummes i det nuværende tilbud kan der ligeledes gives ydelse for en kortere periode i ventetiden, og indtil barnet er indkørt i det nye tilbud.
   Endvidere vil der blive set på, om barnet er i stand til at være alene hjemme uden at være til fare for sig selv og andre.
    
2. Er det mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene:
   Endeligt skal det vurderes, om det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet, eller en helt tredje i hjemmet.
     
3. Særligt om enkeltdage:
   Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste ad hoc for enkeltdage/timer, når fraværet vurderes at være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan f.eks. være ved hyppige hospitalskontroller. 
   Det er et krav, at det samlede fravær skal overstige 2-3 fulde arbejdsdage hen over et år, og at møderne skal planlægges så fleksibelt som muligt. Et fravær på 2-3 dage anses for at være normalt når man har børn.

Egenbetaling

Der fratrækkes udgift til eventuel besparelse af befordring for forældre samt institutionsbetaling.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Ved bevillinger, som kompenserer for delvist pasnings-/skoletilbud, er der opfølgning hver tredje måned, typisk i forbindelse med afholdelse af netværksmøder.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til 12 uger. Ved opfølgninger er sagsbehandlingstiden op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

 
Personlig hjælp/pleje og praktisk støtte i hjemmet – Barnets Lov §90 jf. Serviceloven §83

Personlig hjælp og pleje og praktisk støtte i hjemmet til familier, hvor barnet, som følge af sin funktionsnedsættelse, har brug for ekstraordinært hjælp og pleje. Det kan f.eks. være i form af rengøring eller personlig pleje af barnet.

Hvem kan få ydelsen?

Forældre der forsørger et barn/en ung med en midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som bevirker, at barnet eller den unge ikke selv kan udføre de pågældende opgaver/funktioner.

Ydelsen

Hjælp til personlige plejeopgaver, der er en direkte følge af funktionsnedsættelsen.

Hjælp til praktisk støtte til nødvendige opgaver i hjemmet, der er en direkte følge af funktionsnedsættelsen. Det kan eksempelvis være hjælp til plejeopgaver forbundet til barnet

Ydelsen bevilliges som udgangspunkt via eksterne firmaer.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Personlig pleje:

Personlig pleje kan bevilliges, når barnets plejebehov ligger ud over, hvad der er almindeligt for alderen. I mange tilfælde kompenseres der for det særlige merarbejde, der er ved barnets omfattende funktionsniveau i form af tabt arbejdsfortjeneste eller aflastning.

Når barnet bliver teenager, kan det dog være hensigtsmæssigt, at det ikke længere er forældrene, som varetager dele af den personlige pleje. I disse tilfælde kan der kompenseres i form af støtte til personlig pleje, såfremt sagens øvrige bevillinger giver mulighed herfor.

Ved bevilling af personlig pleje kan det således have betydning for familiens øvrige bevillinger, herunder tabt arbejdsfortjeneste og afløsning i hjemmet.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til 12 uger. Ved opfølgning op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

 
Afløsning/aflastning til familien – Barnets Lov §90 jf. Serviceloven §84 stk. 1.

Afløsning i hjemmet

Afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning, at det er familien, der har behov for aflastning og ikke barnet. Der er tale om tre forskellige former for afløsning/aflastning:

• Afløsning i dagtimerne
• Afløsning i hjemmet
• Aflastning uden for hjemmet

I tilfælde hvor det er barnet, der har behov for aflastning som følge af dets særlige behov for støtte, henvises til Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 7.

Hvem kan få ydelsen?

Familier, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og hvor behovet for afløsning/aflastning alene er en konsekvens af barnet eller den unges funktionsnedsættelse. Det er i øvrigt en betingelse, at bevilling af afløsning/aflastning sker af hensyn til den øvrige familie.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til barnets funktionsniveau. 

Ydelsen

Omfang af afløsning i hjemmet:

Afløsning dækker timeaflastning i hjemmet. Her gives en samlet mængde timer, som kan bruges hen over en måned.

Der kan ikke gives afløsning til dækning af pasning i morgen eller eftermiddagstimerne, hvor barnet almindeligvis ville være i dag- eller skoletilbud, hvis behovet er opstået grundet manglende ressourcer. Det er alene barnet eller den unges funktionsnedsættelse som kan ligge til grund for at behovet kan dækkes. Der henvises til sektoransvar ved manglende ressourcer i dag- eller skoletilbud, herunder SFO.

Vurderingen af timerne tager udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering.

• Mindre omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til tre timer ugentligt, hvilket svarer til en eftermiddag om ugen.
• Middel omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til fem timer ugentligt, hvilket svarer til en til to eftermiddage/aftener om ugen eller en lang dag evt. weekend dag.
• Stort omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til ti timer ugentligt. Der vil være tale om børn med alvorlige funktionsnedsættelser og meget plejekrævende børn.

I alle tre tilfælde har familien mulighed for selv at finde en aflaster i deres private omgangskreds, eller i det professionelle netværk omkring barnet/den unge, og ellers få hjælp til at finde en via et eksternt firma. Der ansættes som udgangspunkt ikke familiemedlemmer, men det er en muligt efter en konkret og individuel vurdering.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Målgruppen vil være forældre, der har brug for afløsning i forhold til et barn med en funktionsnedsættelse.

I udmålingen vil evt. øvrige søskendes alder indgå i forhold til deres behov for alene tid med forældrene, og hvordan forældrene kan tilrettelægge dette.

Såfremt forældrene er skilt, vil den eksisterende samværsplan indgå i den samlede vurdering af behovet. 

Aldersgrupper:

• Børn i alderen 0-7 år:
  Småbørn har almindelig vis brug for en del pasning og omsorg, og det er ikke muligt at lade småbørn være alene hjemme. Der vurderes således, at der altid vil være et pasningsbehov for forældre til småbørn uanset en funktionsnedsættelse eller ej.
  Det kan være svært for børn i denne aldersgruppe qua deres funktionsnedsættelse at være væk fra hjemmet, hvorfor der ofte tilbydes afløsning i hjemmet til denne målgruppe.
• Børn i alderen 8-13 år:
  Børn i mellemgruppen vil påbegynde en større selvstændighed og vil kunne være alene hjemme i perioder af kortere varighed. Der ses således ikke i samme omfang et almindeligt behov for altid at have mellemgruppebørn under opsyn eller pasning.
• Børn i alderen 14-17 år:
  Børn ses her at være overvejende selvstændige ift. nødvendigt opsyn og pasning i hverdagen. Forældrene ses derfor her at have et større eget råderum, som der er muligt at blive kompenseret for grundet barnets funktionsnedsættelse.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til 12 uger. Det skal bemærkes, at der kan forekomme ventetid, før der er fundet en egnet afløser.

Ved opfølgning er sagsbehandlingstiden op til seks uger.

Afløsning/aflastning til familien – Barnets Lov §90 jf. Serviceloven §84 stk. 1.

Aflastning uden for hjemmet

Afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning, at det er familien, der har behov for aflastning og ikke barnet. Der er tale om tre forskellige former for afløsning/aflastning:

• Afløsning i dagtimerne
• Afløsning i hjemmet
• Aflastning uden for hjemmet

I tilfælde hvor det er barnet, der har behov for aflastning som følge af dets særlige behov for støtte, henvises til Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 7.

Hvem kan få ydelsen?

Familier, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan ydes afløsning/aflastning, hvor barnets funktionsnedsættelse begrænser den øvrige familie i at udøve aktiviteter sammenholdt med andre familier.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til barnets funktionsniveau. 

Ydelsen

Omfang af aflastning uden for hjemmet:

Aflastning dækker aflastning uden for hjemmet, når afløsning i hjemmet ikke er nok til at kompensere for familiens behov qua barnets funktionsnedsættelse.

Her gives aflastningen som en samlet mængde døgn, der skal dække et helt års aflastning. Den nødvendige transport til og fra aflastning dækkes også som en nødvendig merudgift.
Vurderingen af timer eller antal døgn tager udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering.

• Mindre omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 20 aflastningsdage årligt, svarende til ca. en weekend hver anden måned.
• Middel omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 40 døgn årligt, svarende til en weekend om måneden.
• Stort omfang:
  Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 72 døgn årligt. Der vil her være tale om børn med alvorlige og indgribende funktionsnedsættelser.
  Aflastning i 72 døgn og opefter kan bevilges efter et individuelt skøn, hvilket alle bevillinger i øvrigt altid vurderes efter.

Som udgangspunkt søges aflastningen fundet i netværksplejefamilier eller aflastningsplejefamilier. Barnets funktionsnedsættelse kan også gøre, at det er nødvendigt med aflastning på døgninstitution.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Der kan udelukkende bevilliges aflastning som følge af funktionsnedsættelsen, og som ligger ud over, hvad en familie almindeligvis kan have brug for. Der gradueres derfor i forhold til barnets/den unges alder og graden af funktionsnedsættelsen ud fra en konkret og individuel vurdering.

Såfremt forældrene er skilt, vil den eksisterende samværsplan indgå i den samlede vurdering af behovet. 

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til 12 uger. Det skal bemærkes, at der kan forekomme ventetid, før der er fundet et egnet aflastningstilbud.

Ved opfølgning er sagsbehandlingstiden op til seks uger.

Ledsagelse af unge over 12 år – Barnets Lov §89

Ledsagelse til unge over 12 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at færdes ude på egen hånd.

Ledsagelsen er til unges selvvalgte aktiviteter for at sikre, at den unge kan deltage i et socialt liv efter eget ønske.

Hvem kan få ydelsen?

Unge mellem 12-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse. Barnet eller den unge skal kunne efterspørge individuel ledsagelse og kunne give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet.

Ordningen kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Ydelsen

Ydelsen omfatter ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.

Den unge bestemmer selv, hvortil ledsagelsen skal ske inden for forældremyndighedsindehaverens rammer. Ledsagelsen skal benyttes til selvvalgte aktiviteter. Der er som udgangspunkt ikke begrænsning for i hvilket tidsrum, der kan ydes ledsagelse.

Ledsageren må ikke fungere som kontaktperson eller besøgsven, hvorfor ledsagelsen skal anvendes til, at den unge kommer ud til de ønskede aktiviteter.

Der kan ydes ledsagelse i op til 15 timer om måneden. Det er muligt at spare timerne sammen i op til seks måneder ad gangen.

Familien kan selv pege på en egnet ledsager eller få hjælp hertil gennem eksternt firma. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet eller den unge, der er berettiget til ledsagelse jf. §89 stk. 3 i Barnets Lov.

Der kan søges om et årligt ledsagerbeløb, jf. KL’s gældende takster. Der skal søges om beløbet hvert år som merudgift efter Barnets Lov §86.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved tildeling af ydelsen foretages en målgruppevurdering, hvor der i lovgivningen er stillet følgende krav:

Efterspørge ledsagelse:

Den unge skal kunne efterspørge ledsagelse. Efterspørgslen behøver ikke være mundtlig, men det skal være tydeligt, at det er den unge selv, som ønsker at deltage i bestemte aktiviteter.

Ikke socialpædagogisk støtte:

Ved socialpædagogisk bistand forstås forskellige hjælpeforanstaltninger, eksempelvis oplæring og genoplæring i daglige færdigheder, omsorg, støtte til udvikling af barnets/den unges ressourcer, blandt andet til kommunikation og samvær med andre, vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp. Den unge skal selv ønske at komme ud, og der må ikke skulle ske en overtalelse af den unge. Samtidig må der ikke undervejs være behov for særlig pædagogisk vejledning, f.eks. ved risiko for angstanfald eller lignende.

Ikke kunne færdes på egen hånd:

Den unge skal ikke være i stand til at kunne færdes på egen hånd, på nær enkelte korte indøvede ruter i lokalområdet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den unge ikke er tryg ved f.eks. at anvende offentlig transport. Såfremt dette er tilfældet, vil det være et spørgsmål om træning af den unges færdigheder og således ikke ledsagelse.

Som udgangspunkt bevilliges op til 15 timers ledsagelse om måneden, medmindre den unge er tilknyttet andet tilbud, hvori der også er indregnet individuel ledsagelse.

Bevilling af ledsagelse skal ses i sammenhæng med sagens øvrige bevillinger herunder afløsning og klubtilbud.

Egenbetaling

Barnets eller den unges udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 1.007,68 kr. årligt (2025-niveau) jf. §89 stk. 5 i Barnets Lov. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet eller den unge. 

Det anbefales, at anskaffe sig et ledsagerkort, der giver gratis eller billigere indgang til mange steder. Dette kan ansøges gennem Dansk Handicaporganisation.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til 12 uger. Ved opfølgning op til seks uger.

Børnefaglig undersøgelse – Barnets Lov §20

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer:

1. Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47.
2. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.
3. Når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Undersøgelsen betegnes som en børnefaglig undersøgelse og skal så vidt muligt gennemføres i Formålet med undersøgelsen er at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter Barnets Lov §32.

Undersøgelsen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med forældremyndighedsindehavere og den unge, der er fyldt 15 år.

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år, hvor kriterierne for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, vurderes at være opfyldt, og hvor det derved må antages, at barnet/den unge har behov for særlig støtte.

Ydelsen

Den børnefaglige undersøgelse skal beskrive barnets, den unges, familiens og netværkets samlede ressourcer. Herunder skal der være en tydelig opsamling af hvilke faktorer, der vurderes som ressourcer og hvilke faktorer, der vurderes som udfordringer.

Fagfolk, som har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, beskriver skriftligt eller ved møder deres observationer og erfaringer.

Forældre, barnet og den unge samt relevant netværk beskriver ressourcer og udfordringer.

Såfremt konkrete forhold betyder, at der er et eller flere punkter, som ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unges trivsel, kan disse undlades.

Den Børnefaglige undersøgelse belyser:

Barnets udvikling:

• sundhedsforhold
• udvikling og adfærd
• dagtilbud, skoleforhold og læring.
• fritidsforhold og venskaber

Forældrekompetence:

• trygt omsorgsmiljø
• stimulering og vejledning
• understøttelse af relationer

Familie og netværk:

• familieforhold og baggrund
• bolig, beskæftigelse og økonomi
• socialt netværk

En undersøgelse udarbejdes på det enkelte barn, men der bliver også taget stilling til, om der er grundlag for at undersøge søskende. Herudover tages der højde for børnenes individuelle forhold.

Den børnefaglige undersøgelse er ikke betinget af samtykke fra forældre og den unge. Men som udgangspunkt søges det indhentet, af hensyn til at skabe et reelt samarbejde mellem familien og kommunen.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

En børnefaglig undersøgelse skal iværksættes, når det vurderes, at en afdækning ikke er tilstrækkelig, da behovet for at undersøge barnet og familiens forhold rækker ud over en afdækning.

Der bliver udarbejdet en skriftlig afgørelse inden opstart af en børnefaglig undersøgelse, som beskriver hvilke bekymringer, der ligger til grund for opstart af undersøgelsen.

Undersøgelsen skal i udgangspunktet udarbejdes inden, der kan iværksættes en anbringelse uden for hjemmet jf. Barnets Lov §46. Det er mulighed for at iværksætte støttende indsatser sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse udarbejdes. 

Der kan i helt særlige tilfælde vurderes grundlag for en akutanbringelse, med sideløbende udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse jf. Barnets Lov §46 stk. 3. Endvidere skal det vurderes, at ydelsen har betydning for barnets eller den unges udvikling og trivsel.

Opfølgning

Såfremt det vurderes, at en iværksat støttende indsats ikke længere kan bidrage til løsningen af vanskelighederne, og der derfor sandsynligvis skal iværksættes en ny og mere indgribende støttende indsats, skal der udarbejdes en fornyet undersøgelse.

De relevante oplysninger fra den tidligere undersøgelse og indsatsen skal indgå i den nye børnefaglige undersøgelse.

Sagsbehandlingstid

Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest fire måneder efter, at Familieområdet bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Såfremt behandlingstiden ikke kan overholdes, skal der gives besked herom. Der skal træffes en foreløbig vurdering, som skal fremsendes til forældrene, barnet/den unge.

Et eksempel på ikke at kunne overholde tidsfristen kan være, at der afventes psykiatrisk udredning m.m.

Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende – Barnets Lov

Hjælp til forældrene til optagelse af barnet i nødvendige aktiviteter, hvor forældrene ikke selv har midler til at dække udgiften.

Støtten gives, når det må antages, at barnet har behov for særlig støtte

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med særlig behov for støtte. Det kan f.eks. være grundet opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer, funktionsnedsættelse eller kriminalitet.

Ydelsen

Støtte til udgifter, hvor det antages nødvendigt, at barnet deltager, og hvor forældrene ikke selv økonomisk har midler til at dække udgiften.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved bevilling af ydelsen foretages der en helhedsvurdering i forhold til barnets og familiens samlede trivsel. Herunder hvilken støtte familien i øvrigt modtager.

Der foretages en socialfaglig vurdering af barnets generelle trivsel, barnets muligheder for at være sammen med andre børn på samme alder, og barnets mulighed for at opleve sig socialt integreret.
Herunder om skole- og fritidstilbud er tilstrækkeligt for barnet.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning tre uger efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med senest seks måneders mellemrum. Ved opfølgningerne skal der løbende foretages vurdering af, om forældrenes økonomi har ændret sig, og om de sociale forhold er ændret.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af dag- og fritidstilbud er sagsbehandlingstiden 12 uger for iværksættelse af støtten, men der kan forekomme ventetid.

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet – Barnets Lov §32, stk. 3, nr.

Praktisk støtte til forældrene, som har til formål at understøtte forældrene i at tage vare på og ansvar for barnet.

Den praktiske støtte gives i to kategorier:

• Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
• Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Hvem kan få ydelsen?

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling.

Forældre som skønnes, at have brug for støtte til i tilstrækkelig grad, at drage omsorg for deres barns udvikling og for familien generelt.

Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Forældre der mangler evne til i tilstrækkelig grad at drage omsorg for barnet og familien generelt. Bekymringen er af en sådan karakter, at der er usikkerhed omkring forældrenes kompetence til at drage omsorg for barnet/den unge.

Ydelsen

Praktisk pædagogisk støtte er konkrete anvisninger i familiernes eget hjem for derigennem at skabe forandring.

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Kontakt med familien består i at arbejde i hjemmet og give anvisninger til forældrene.

Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Arbejdet foregår primært i hjemmet med kontakt 2-4 gange om ugen og mellem 2-6 timer pr. uge.
Varigheden af indsatsen afhænger af, hvornår formålet med støtten er opfyldt.

Det vil fremgå af afgørelsen, hvor mange timer den enkelte familie tilbydes støtte.

Det skal fremgå af formålet i afgørelsen, eller barnets plan, såfremt støtten skal leveres uden for ordinær arbejdstid.

Som udgangspunkt bør behovet ikke række ud over seks måneder, da der hermed bør vurderes om det er den rette støttende indsats.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Praktisk pædagogisk støtte kan bevilliges, når afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse og målene for støtten peger på, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og at forældrene formår at tage i mod de praktiske anvisninger og støtte til at sikre struktur, stabilitet og hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier.

Praktisk pædagogisk støtte sker ved praksis anvisning f.eks. ved observationer i hjemmet for at sikre den bedst mulige vejledning til forældrene.

Hvis forældrene f.eks. ikke evner at imødekomme barnets behov, og har svært ved at omsætte relevant støtte. Forældrene har yderligere måske i nogen grad modstand på en familiebasseret indsats. Forældrene peger i højere grad på barnets udfordringer frem for egne udfordringer. Samtidig ses kommunikationen og relationerne i hjemmet at være brudt sammen og konfliktniveauet er derfor højt.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum. Ved en intensiv indsats skal opfølgningen være hyppigere.

Leverandør udarbejder statusrapport hver 3. måned og en afsluttende rapport i forbindelse med indsatsens ophør.

Ved intensiv praktisk pædagogisk støtte vil der løbende blive udarbejdet skriftlig dokumentation.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af praktisk pædagogisk støtte er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af støtten.

Kontaktperson - Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 3

Kontaktperson kan både gives til barnet/den unge og til hele familien.

Kontaktperson til barnet/den unge skal være med til at sikre støtte under opvæksten af andre end forældrene, af hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Der kan ydes vejledning og støtte i forhold til barnets/den unges livssituation. Endvidere bidrager en kontaktperson til at yde støtte på det nære personlige plan og være til rådighed, når barnet/den unge har brug for det.

Hvem kan få ydelsen?

I Rødovre Kommune er det børn mellem 13 og 18 år med et særligt behov for støtte, der kan få tilbud om støtte- og kontaktperson.

Børn under 13 år tilbydes anden form for støtte.

Kontaktperson til barnet/den unge:

Der er tale om børn og unge, der vurderes at kunne profitere af individuel pædagogisk støtte og vejledning inden for det kognitive, sociale og relationelle felt.

Kontaktpersonen støtter op om relationerne i familien og er i løbende dialog med forældre eller nærmeste omsorgsgiver, men arbejder primært direkte med barnet/den unge.

Ydelsen

En kontaktperson medvirker almindeligvis til at støtte barnet/den unge ind i et selvstændigt voksentilværelse, hvor dennes forældre ikke er i stand til at varetage opgaven tilstrækkeligt. Det kan f.eks. være en ung, som er på vej til en bekymrende udviklingsbane med skolefravær, uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet.

For børn/unge med funktionsnedsættelse kan en kontaktperson medvirke til, at barnet/den unge bliver mere uafhængig af sine forældre og dermed får støtte til mere selvstændiggørelse.

Indsatsen kan variere i hyppighed, omfang og varighed alt efter behov. Der fastsættes ikke et timeantal, men der arbejdes med formålet, som er fastsat i afgørelsen, derfor kan 1:1-tiden variere.

Arbejdet kan foregå i hjemmet, i nærmiljøet eller i Ungehuset på Elektravej.

Der anvendes som udgangspunkt egne støtte- og kontaktpersoner, som er tilknyttet Ungehuset Elektravej.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtten kan gives med baggrund i at understøtte barnet/den unge i at:

Øge selvindsigt og mentaliseringsevne
Skabe bevidsthed omkring ansvar for eget liv og øget selvstændighed
Opbygge selvtillid, selvværd og bevidsthed om egne ressourcer
Minimere tiltrækning til misbrugs- og kriminalitetsmiljø
Mobilisere netværk og ressourcer samt styrke sociale kompetencer
Det er udelukkende børne- og ungerådgiver på Familieområdet, som med baggrund i anbefalinger fra kontaktpersonen og den unge selv, der beslutter omfanget af støtten.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Støtte- og kontaktperson udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om kontaktperson er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af støtten. Ved længere ventetid orienteres familien.

Formidling af praktikophold – Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 4

Økonomisk støtte under et praktiktilbud skal være med til at motivere særligt socialt belastede unge til at blive integreret i det almindelige samfundsliv med henblik på forbedring af deres sociale situation.

Herudover skal et praktiktilbud være med til at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet samt at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Hvem kan få ydelsen?

Socialt belastede unge under 18 år, der har problemer med at begå sig i livet, primært i forhold til:

• Unge der befinder sig i en uacceptabel og marginal social position

Unge med nedsat funktionsevne, som har behov for at afprøve sig i arbejdspraktik, da de har svært ved at finde sig et almindeligt arbejde

Ydelsen

Formidling af et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver samt udbetaling af en godtgørelse til den unge jf. KL’ gældende takster.

Det kan være et sigte med ydelsen, at den unge opretholder kontakt til skolesystemet.

Varighed er oftest tre-seks måneder.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Et praktiktilbud kan tilbydes socialt belastede unge, der har problemer med at begå sig i livet. Det være sig unge, som har svært ved at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet, eller svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på egen hånd.

Praktikgodtgørelse kan ikke gives til de ordinære praktikker, som sker under det almindelige folkeskoleforløb.

Det er ikke hensigten med godtgørelsen at tilsidesætte grundprincippet om forældres forsørgelsesansvar. Det er derfor forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling, men godtgørelsen er skattepligtig.

Forældrene har fortsat forsørgelsesansvar over for unge under 18 år.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest seks uger efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst tre måneders mellemrum.

Praktikstedet skal give en udtalelse om forløbet efter seks måneder, eller ved praktikkens ophør.

Sagsbehandlingstid

Efter afslutning af afdækningen er sagsbehandlingstiden otte uger fra der træffes afgørelse om støtten.

 
Behandlings- og specialundervisningstilbud – Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 5

Behandlings- og specialundervisningstilbud bevilges til børn og unge, som har brug for særlig tilrettelagt undervisning kombineret med en behandlingsindsats. Formålet er at udvikle de nødvendige personlige og faglige kompetencer, så barnet/den unge sidenhen kan integreres i normalsystemet igen.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal være med til at sikre, at barnet/den unge får den nødvendige behandling i alle dagtimer, for derigennem at udvikle hensigtsmæssige strategier til at indgå i et læringsmiljø på lige fod med andre børn og unge.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med særlig behov for støtte i den skolepligtige alder, og som ikke kan inkluderes i tilbud efter folkeskoleloven.

Ydelsen

Behandlings- og specialundervisningstilbuddet indeholder både faglig undervisning og behandling, herudover indgår familiebehandling som en integreret del af indsatsen.

Der er tale om et kortvarigt tilbud, hvor indsatsen revurderes en gang om året. Formålet er, at det enkelte barn således udsluses og overgår til et tilbud efter folkeskoleloven, når målene for behandlingsdelen er opfyldt.

Skoleområdet bevilliger den nødvendige transport til og fra behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Hvad skal der til for at få ydelsen

Af afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal det som minimum fremgå, at barnet eller den unge har et behandlingsbehov indenfor et eller flere af disse områder:

• udvikling og adfærd
• psykiatri
• belastet barndom
• barnets følelsesmæssige tilstand
• kravafvisning
• mangel på empati og indlevelse i andre

Behandlings- og specialundervisningstilbud bevilges efter indstilling fra børne- og ungerådgiver, på visitationsmøder som afholdes fire gange årligt, eller ved akut opstået behov.

Visitationsudvalget består af repræsentanter fra Familieområdet, Skoleafdelingen og Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR).

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Ved opfølgning skal der være fokus på formålet med indsatsen, der fører barnet så tæt på almenmiljøet som muligt. Der vil være fokus på, om barnet fortsat har behandlingsmæssige behov, eller om der udelukkende er særlige undervisningsmæssige behov hos barnet.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af dagbehandlingstilbuddet er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af støtten.

 
Familiebehandling – Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 5

Familiebehandlingen skal medvirke til at understøtte forældrenes ansvar for barnet, så familien fungerer. Samtidig skal familiebehandlingen give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene er i stand til at læse børnenes signaler og forstå deres behov, men de har vanskeligt ved at handle hensigtsmæssigt.

Ydelsen

Individuelt tilrettelagte forløb, hvilket kan indebære individuelle samtaleforløb, familiesamtaleforløb samt tilbud om gruppeforløb. Hele familien skal gerne deltage i familiebehandlingen.

Familiebehandlingen bevilliges med udgangspunkt i aktivitet en til to gange om ugen. Varigheden af indsatsen afhænger af hvornår formålet med støtten er opfyldt.

Der kan også bevilges intensiv familiebehandling, hvor der er kontakt flere gange om ugen.

Familiebehandling foregår som udgangspunkt i egne tilbud, hvor familiebehandlingen kan foregå både i hjemmet og i Familiehuset Elektravej, og Rødovre Børnehus.

Som udgangspunkt bør behovet ikke række ud over 9 måneder, da der hermed bør vurderes om det er den rette støttende indsats.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Familiebehandlingen kan bevilliges, når afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse og målene for støtten peger på, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og at forældrene formår at tage i mod sparring til at sikre struktur, stabilitet og hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier.

Familiebehandlingen sker ved refleksion og sparringsrum, hvor forældrene selv formår at arbejde med at skabe forandring.

Rødovre Kommune tilbyder ikke parterapi eller hjælp til forældremyndighedsafgørelser, da der her henvises til Familieretshuset.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Familiehuset Elektravej (alternativt ekstern leverandør) udarbejder statusrapport to gange om året og i forbindelse med ophør.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om familiebehandling er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af den støttende indsats

Døgnophold til hele familien – Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 6

Døgnophold til hele familien gives med det formål at holde familien samlet og undgå anbringelse.

Døgnopholdet skal være med til at styrke forældre/barn tilknytningen, at udvikle forældrenes indsigt i og forståelse for barnets behov og forbedre familiens sociale kompetencer.

Opholdet kan også indeholde en forældreevne undersøgelse.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er alvorlig bekymring for barnets/den unges trivsel og udvikling samt usikkerhed om der er grundlag for en anbringelse.

Rødovre Kommune anvender primært muligheden for intensiv familiebehandling i hjemmet, da vi vurderer, at observation af forældres forældreevne skal foregå i eget hjem, da det vil være den kontekst familien skal være i, også efter Familieområdets bekymring er afsluttet.

I yderst sjældne tilfælde vil kommunen anvende døgnophold til hele familien.

Ydelsen

Midlertidigt afklarende døgnophold. Døgnopholdet sker på en døgninstitution, og er typisk på en varighed af tre til seks måneder.

Undervejs kan det blive afdækket, f.eks. via en forældreevne undersøgelse, hvordan forældrene vil kunne blive støttet efter døgnopholdet ved indsats i eget hjem, eller om en anbringelse af barnet er nødvendig.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Forældrene evner ikke at imødekomme barnets/den unges behov, og formår ikke at omsætte relevant støtte. Forældrene har yderligere i nogen grad modstand på en familiebaseret indsats. Forældrene peger i højere grad på barnet/den unges udfordringer frem for egne udfordringer. Der ses at være brug for en indsats som afdækker forældreevnen.

Samtidig ses kommunikationen og relationerne i hjemmet at være konfliktfyldte. Netværket er ligeledes udfordret enten fordi familien ikke ønsker dets indblanding eller fordi netværkets ressourcer ligeledes er begrænset.

Egenbetaling

Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov §35. Deraf fratrækkes udgifter til eventuelle sparede udgifter såsom daginstitution, transport til arbejde m.m.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning fire til seks uger efter iværksættelse, herefter minimum hver ottende uge.

Opfølgning sker hyppigt, da støtten er en midlertidig og afklarende på tre til seks måneder.

Leverandør udarbejder statusrapport ved behov, dog senest ved afslutning af forløbet.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om døgnophold er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af støtten.

Støtteophold – Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 7

Aflastning af barnet kan gives med det formål, at aflaste forældrene/plejeforældrene grundet barnets adfærd. Støtte til forældrene i forhold til opdragelse af barnet og for at give barnet voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med et særligt behov for støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ydelsen

Aflastningen har til formål at sikre, at barnet kan forblive i hjemmet.

Aflastningen beregnes i antal døgn, ud fra en individuel vurdering, uden for hjemmet og kan både ske i hverdage, weekender og ferieperioder.

Aflastningsordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten.

Aflastningen skal i udgangspunktet findes i netværks- eller aflastningsplejefamilier.

Der kan bevilges dækning af udgiften til transport til/fra aflastning.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved bevilling af aflastning ses der særligt på barnets behov for aflastning, og barnets behov for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme. Herudover ses der på forældrenes ressourcer og muligheder for at understøtte barnets udvikling tilstrækkeligt i hjemmet.

Ved vurdering af behovet for aflastning uden for hjemmet foretages der er en afdækning eller børnefagligundersøgelse, som skal påvise at forældrene har svært ved at imødekomme barnets behov, og derved sikre stabilitet i barnets opvækst. Forældrene har svært ved at tage i mod relevant støtte, og modarbejder ind imellem støtten fra kommunen.

Samtidig ses kommunikationen og relationen i hjemmet massivt konfliktfyldt, og det ses ikke muligt at opnå støtte fra netværket.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling for aflastning. Dog kan der forekomme udgifter til oplevelser eller aktiviteter, såfremt det ikke er indregnet i tilbuddet.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året. Ved støtteophold i plejefamilie, udarbejdes status af familieplejekonsulent.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om aflastningen er sagsbehandlingstiden otte uger, for i iværksættelse af støtten.

Anbringelse uden for hjemmet – Barnets Lov §§46-47

Anbringelse af barnet/den unge skal være med til at sikre dets udvikling og trivsel i tilfælde, hvor forældrene ikke er i stand til at varetage opgaven selv med støtte.

Anbringelse af barnet/den unge betyder, at kommunen overtager forsørgelsen af barnet i perioden for anbringelsen.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år der er truet i deres udvikling og trivsel, og hvor det vurderes, at problemerne ikke kan løses i hjemmet, herunder ved iværksættelse af forebyggende støttende indsatser.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, skal som udgangspunkt give samtykke til anbringelsen.

Er der tale om anbringelse uden samtykke, forelægges sagen til afgørelse i Børn- og Ungeudvalget.

Ved behov for akut anbringelse uden samtykke udarbejder børne- og ungerådgiver på Familieområdet i samråd med teamleder en skriftlig afgørelse, som formanden for Børn- og Ungeudvalget skal godkende. Sagen skal herefter behandles indenfor syv dage i Børn- og Ungeudvalget.

Ydelsen

Døgnanbringelse uden for hjemmet sker i udgangspunktet i netværksplejefamilie eller plejefamilie. Anbringelse kan i særlige tilfælde, og hvor barnets udfordringer er så omfattende, ske ved anbringelse på et opholdssted eller en døgninstitution.

En anbringelse kan være af kortere eller længere varighed, eventuelt under hele opvæksten.

Inden iværksættelse af anbringelsen, skal der jf. Barnets Lov §91/§108 udfærdiges en barnets plan/ungeplan. Barnets plan/ ungeplan skal med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Parallelt med anbringelsen, skal der arbejdes målrettet på at udvikle forældrenes kompetencer, med henblik på evt. hjemgivelse hurtigst muligt. Dette skal ligeledes fremgå af barnets plan/ ungeplan jf. Barnets Lov §91/§108, hvordan der arbejdes med forældrene under anbringelse.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved afgørelse om anbringelse ses der særligt på barnets/den unges behov for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme. Herudover ses der på forældrenes ressourcer og muligheder for at understøtte barnets/den unges udvikling tilstrækkeligt i hjemmet.

Af den børnefaglige undersøgelse skal det som minimum fremgå, at barnet eller alvorlig fejludvikling, risiko eller mistrivsel.

Egenbetaling

Der fastsættes forældrebetaling i henhold til den gældende bekendtgørelse på området.

Forældrebetaling kan helt eller delvist undtages, såfremt anbringelsen sker udelukkende af behandlingsmæssige årsager. Fritagelse af egenbetaling, henvises til gældende principafgørelser på området.

Børneydelser til forældrene bortfalder.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum, hvor der også skal ske personrettet tilsyn med barnet to gange årligt med tilstedeværelsen af to børne- og ungerådgivere.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året. Ved støtteophold i plejefamilie, udarbejdes status af familieplejekonsulent.

Sagsbehandlingstid

Efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse er sagsbehandlingstiden otte uger fra der træffes afgørelse om støtten.

Iværksættelse af anbringelsen kan variere i tid afhængigt af mulighederne for at finde et egnet anbringelsessted.

Økonomisk støtte - Barnets Lov §35 stk. 4

Økonomisk støtte kan bidrage til at barnet/den unge kommer i bedre udvikling og trivsel. Støtten ydes for at undgå anbringelse uden for hjemmet, stabilisere kontakten mellem et anbragt barn/ung og forældrene, fremskynde en hjemgivelse eller undgå en mere indgribende støttende indsats. Støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder.

Hvem kan få ydelsen?

Forældremyndighedsindehaver, som har udgifter i forbindelse med nedennævnte støttende indsatser og hvor det vurderes af denne ikke har tilstrækkelige midler hertil:

• Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter §32, stk. 1, eller §§13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende støttende indsats efter §32, stk. 1, eller efter §§13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
• Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets/den unges anbringelse uden for hjemmet.

Ydelsen

Fuld eller delvis økonomisk støtte til forældrenes egen andel af f.eks.:

• Udgifter vedr. udflugter, deltagelse i kursusvirksomhed eller lign. som indgår i indsatsen i forbindelse med iværksættelse af støtte i hjemmet
• Dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med familiebehandling såfremt det ikke er muligt at være fleksibel i forhold til møder
• Transportudgifter der bidrager til at sikre stabil kontakt mellem forælder og anbragt barn eller ung

Der er tale om situationer med kortvarig hjælp. Der kan ikke ydes hjælp til løbende forsørgelsesudgifter.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtte som følge af støttende indsatser efter §32 afhænger af at forældremyndighedsindehaverene ikke selv har midler til det. Der er påkrævet trangsvurdering ved stk. 4 nr. 1-3.

Opfølgning

Der følges løbende op.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er otte uger fra der træffes afgørelse om støtten.

Økonomisk støtte til efterskoleophold – Barnets Lov §35

Økonomisk støtte kan ydes som et tilskud til forældrebetaling efter en trangsvurdering, eller som led i en igangværende støttende indsats jf. Barnets Lov § 32.

Hvem kan få ydelsen?

Kommunen kan yde støtte til efterskole- eller kostskoleophold hvis det vurderes at være tilstrækkeligt til at dække behovet for særlig støtte hos børn med funktionsnedsættelse eller med sociale problemer.

Det er en betingelse, at forælderen ikke selv kan afholde udgiften, hvorfor der skal foretages en trangsvurdering. Med udgangspunkt i forældrenes budget vurderes det om udgiften til efterskole efter den fratrukket statsstøtte, vil bringe et rimeligt budget ud af balance.

Støtte efter nr. 1 gives til unge med igangværende støtte efter § 32 i Barnets Lov.

Støtte efter nr. 3 gives til unge hvor et efterskoleophold vurderes at være af væsentlig betydning for den unges behov for særlig støtte, og hvor der ikke er behov for støtte efter §32.

Ydelsen

Fuld eller delvis økonomisk støtte til forældrenes egen andel af udgiften efter fratrukket statsstøtte.

Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af udgifter i forbindelse med efterskoleopholdet i form af:

• Depositum
• Rejser ifm. efterskoleopholdet
• Udstyr der er særligt påkrævet ifm. efterskoleopholdet
• Transport mellem efterskole op bopæl

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Der skal udarbejdes en afdækning eller børnefaglig undersøgelse med henblik på at vurdere, om efterskoleopholdet er af væsentlig betydning for den unges behov for særlig støtte.

Der er påkrævet trangsvurdering ved støtte jf. Barnets Lov §35 stk. 4 nr. 1-3.

Opfølgning

Modtager af ydelsen har pligt til at oplyse om der er ændringer i økonomiske forhold som har betydning for den modtagede ydelse.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er 12 uger.

Andre ydelser/ støttende indsatser

Undervisningsmæssige behov:

Hvis eleven har særlige behov i forhold til undervisning, kan kommunen henvise eleven til et efterskoleophold, f.eks fordi kommunen ikke har et egnet undervisningstilbud.

Tilskud til efterskoleophold begrundet i barnets undervisningsmæssige behov bevilges efter Folkeskolelovens § 20 og § 22 og kræver forældrenes samtykke.

Forældremyndighed kan søge:

• Statsstøtte

Forældrene skal selv udregne hvor stor statsstøtte de kan forvente ved at indtaste oplysninger her: Beregn pris (efterskolerne.dk)

• Lokal efterskolestøtte (Individuel supplerende elevstøtte)

Forældre kan søge efterskolen om lokalstøtte, hvis udgiften efter statsstøtten fortsat er for høj.

Midlerne kommer fra staten, og bevilliges som enkeltbeløb via efterskolen.  Det er efterskolen der afgør, hvem og hvilke beløb der udbetales lokalt, da efterskolen kan have opsat kriterier for tildeling af støtte. Der kan først søges når eleven er optaget.

Støtteperson til forældremyndighedsindehaver – Barnets Lov §75 

Støtteperson til forældrene under anbringelsen af deres barn.

Formålet er at yde støtte til forældrene og medvirke til at dække de behov, som forældre har under barnets anbringelse. Samtidig skal støttepersonen være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i barnet/den unge.

Samtidig skal forældrene under anbringelsen tilbydes en forældrehandleplan. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.

Hvem kan få ydelsen?

Alle forældremyndighedsindehavere til børn under 18 år, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse, og når barnet/den unge er anbragt uden for hjemmet efter Barnets Lov §§46-47, skal tilbydes støtte i form af støtteperson og forældrehandleplan.

Bevilling af støtteperson påhviler forældremyndighedsindehaverens bopælskommune.

Såfremt forældremyndighedsindehaver har behov for støtte der ligger udover støttepersonens opgave, skal der tages stilling til anden støtte.

Ydelsen

Støtteperson:

Det er en støttepersons opgave at støtte, lytte og være der for forældrene. En støtteperson skal være medvirkende til, at forældrene får egne reaktioner på anbringelsen reguleret med det formål at skærme barnet mest mulig for det, som forældre selv oplever i forbindelse med barnets anbringelse.

En støtteperson skal støtte og hjælpe forældre til at acceptere, at deres barn er anbragt og forstå rammerne omkring anbringelsen. Støttepersonen skal således kunne give forældre nødvendigt modspil.

En støtteperson kan hjælpe forældre til at forstå, hvordan det offentlige system fungerer, hjælpe med forberedelse og evalueringer af møder, læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen og lignende.

De første seks måneder af anbringelsen kan der højest bevilges 6-8 timer pr. mdr., herefter kan der bevilges højest 4-6 timer pr. mdr. Ved flere børn kan der bevilges op til 2 timer ekstra pr. mdr. Ved samlevende forældre er bevillingen gældende pr. par og såfremt de ønsker separate forløb, deles timetallet mellem forældrene.

Forældrehandleplan:

Forældrene har krav på en særskilt forældrehandleplan for at arbejde med nødvendige mål til at sikre, at forholdene i hjemmet også ændres. Målene kan også være i form af at sikre bedre samvær.

En indsats ved en forældrehandleplan vil typisk ske gennem familiebehandling jf. Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 5.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Tilbud om støtteperson gælder, uanset om barnet/den unge er anbragt med eller uden samtykke.

Opfølgning

Forældrenes behov for ydelsen, herunder deres udbytte af støtten, vurderes én gang årligt.

En støtteperson skal ikke informere kommunen om indholdet i samtalerne med forældrene.

Opfølgning på den hjemlige indsats, som iværksættes på baggrund af forældrehandleplanen, vil blive fulgt op sammen med anbringelsen.

Støtten ophører ved modtagerens fraflytning fra Rødovre Kommune, eller når den anbragte ung bliver 18. år.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om anbringelsen er sagsbehandlingstiden 12 uger.

Samvær og kontakt– Barnets Lov §103 stk. 1-4

Der skal sørges for at forbindelsen mellem forældre og netværk holdes ved lige. Dette skal ske under hensyntagen til barnet/den unges bedste og beskyttelse af barnet/den unges sundhed og udvikling og beskyttelse mod overgreb.

Ved tilrettelæggelse af samvær, skal der lægges vægt på, at barnet/den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværk.

Hvem kan få ydelsen?

Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelse uden for hjemmet.

Ydelsen

Formålet er at sikre, at barnet/den unge under anbringelsen uden for hjemmet fortsat har tilknytning til familie og netværk, og skal skabe kontinuitet for det anbragte barn/ung.

Det er børne- og ungerådgiver der vurderer hvem der er inkluderet i barnet/den unges netværk.

Samvær mindre end 45 minutter én gang hver 4. uge sidestilles med afbrydelse af samvær. I sådanne tilfælde afgøres det videreforløb med teamleder på Familieområdet.

Der er fem former for samvær:

1. Samvær:
   Almindeligt samvær med forældre og netværk.
2. Støttet samvær:
   Samvær der støttes ved at barnet eller den unge har en støtteperson tilstede ved samvær.
3. Overvåget samvær:
   Samvær må kun foregå med tilstedeværelse af en repræsentant fra kommunen. Overvåget samvær kan iværksættes, når det er nødvendigt af hensyn til barnet/den unges sundhed eller udvikling. Overvåget samvær forudsætter ikke forældremyndighedsindehavers samtykke. Det er Børn- og Ungeudvalget der træffer afgørelse herunder om varighed.
4. Afbrydelse af samvær:
   Afbrydelse af samvær kan iværksættes når det er nødvendigt af hensyn til barnet/den unges sundhed og udvikling for en bestemt periode. Det er Børn- og Ungeudvalget der træffer afgørelse herom, herunder også om varighed.
5. Samvær ved overgreb:
   Ved viden eller formodning om, at samværspersonen har begået overgreb mod et barn/en ung skal der, med mindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffes afgørelse om, at pågældendes kontakt med barnet/den unge enten skal afbrydes eller der skal iværksættes overvåget samvær. Det er Børn- og Ungeudvalget, der træffer afgørelse herunder om varighed.
   Følgeudgifter afledt af støtten skal bevilges jf. Barnets Lov §35 stk. 4 når udgiften kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn/ung under barnet/den unges anbringelse uden for hjemmet.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Samvær skal fremgå af barnets plan/ungeplanen jf. Barnets Lov §91/108.

Omfang og udøvelsen af samvær vurderes i den enkelte situation. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at støtten er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum, gerne sammen med sagens øvrige bevillinger.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Afgørelse om samvær følger afgørelsen om anbringelse.

Advokatbistand– Barnets Lov §140

Forældremyndighedsindehaver og den unge der er fyldt 10 år, skal tilbydes gratis advokatbistand under en sag om:

• Gennemførelse af en undersøgelse efter § 23.
• Gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 40.
• Anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49.
• Opretholdelse af en anbringelse efter § 50.
• Anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk. 1.
• Anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1.
• Anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 eller 2.
• Permanent anbringelse efter § 67.
• Ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4.
• Afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105.
• Godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4.
• Tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
• Brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Hvem kan få ydelsen?

Forældremyndighedsindehaver og den unge der er fyldt 10 år, skal tilbydes gratis advokatbistand under en af ovenstående sagstyper.

Ydelsen

Advokaten skal bistå forældremyndighedsindehaver og den unge i sagsprocessen.

Salær til advokater gælder sammen regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Og afregnes efter gældende takster udmeldt af Danmarks domstole.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Børne- og ungerådgiver på Familieområdet er forpligtet til at yde råd og vejledning til forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 10 år, om deres ret til gratis advokatbistand.

Herefter er det forældremyndighedsindehaver og den unge der selv skal finde en advokat til at bistå og repræsentere dem.

Opfølgning

Der sker ingen opfølgning på denne ydelse, da den udelukkende ydes i forbindelse med en af ovenstående sagstyper.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden knytter sig til den respektive sagstype.

Ungestøtte – Barnets Lov §114, stk. 1, nr. 1-4 samt §114, stk. 2

Efterværn skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt opnåelse af selvstændig bolig.

Ydelsen har to funktioner, hvor der skelnes mellem nedenstående:

• §114, stk. 1, - For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18.år, efter Barnets Lov §46 eller §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan:

1. Anbringelsen opretholdes jf. Barnets Lov §43
2. Udpeges en kontaktperson, jf. Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 3
3. Etablere udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted.
4. At tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

§114, stk. 2, - Kontaktperson efter Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 3, kan opretholdes efter det fyldte 18 år.

Hvem kan få ydelsen?

Unge mellem 18-23 år.

Den unge har fået udpeget en kontaktperson umiddelbart inden det fyldte 18. år. Eller den unge har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år.

Den unge skal være indforstået med at modtage støtten.

Ydelsen

Ydelsens indhold tager typisk udgangspunkt i følgende forhold:

• at den unge skal have støtte til indføring på arbejdsmarkedet
• at den unge skal have støtte til gennemførsel af uddannelse
• at den unge skal have støtte til overgangen til selvstændig bolig
• at den unge skal fastholde og udvikle sociale relationer

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Vurdering af støttebehov skal ske på baggrund af den samlede faglige vurdering af den unges udfordringer. Derudover skal den unge indgå i støtten, og samarbejde herom.

Ved vurderingen af, om der skal iværksættes ungestøtte, tages der stilling til, om ungestøtten vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet og bliver selvhjulpen.

Det afgørende er, at det vurderes, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor ungestøtten forløber.

Grundlaget for valg af støtte er en grundig undersøgelse og en unge plan, der indeholder mål og delmål for indsatsen.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling ved kontaktperson.

Ved fortsat anbringelse fastsættes egenbetaling i henhold til gældende bekendtgørelse om egenbetaling. Egenbetalingen overgår fra forældrene til den unge selv.

Opfølgning

Der skal foretages vurdering om evt. behov for ungestøtte eller overgang til voksenstøttende indsatser, når den unge fylder 16 år. Dette af hensyn til at sikre en bedre overgang fra barn til voksen.

Senest seks måneder før den unge fylder 18 år, skal ungeplanen revideres og der skal tages stilling til, hvad der skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold.

Der skal ske opfølgning minimum to gange om året frem til ophør. Forud for opfølgning skal leverandøren aflevere statusbeskrivelse.

Sagsbehandlingstid

Der træffes afgørelse om ungestøtte senest seks måneder inden det 18. år.

Bilag 1: Aflønning af støtteperson til forældremyndighed BL §75

Støttepersoner aflønnes med 1 eller 2 vederlag jf. KLs takster.
1 vederlag ydes ved et omfang på 1-2 timers støtte om måneden.
2 vederlag ydes ved et omfang på 3-4 timers støtte om måneden.

Bilag 2: Aflønning af ledsager BL §90

Handicapledsager bliver timelønsansat efter FOAs overenskomstregler Handicapledsager OK 78.01
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet børneattest og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende

Overenskomst for Handicapledsagere

Særbestemmelse om forhøjet ferietillæg 1,05 %
Fritvalgsordning – enten/eller
Fritvalgstillæg Forhøjelse af pensionsbidrag
1 % Fra 14 % til 15 %
Grundløn Løntrin 15 + kr. 1.610*
Kvalifikationsløn efter 2 år Løntrin 17 + kr. 1.610*
Kvalifikationsløn efter 5 år Løntrin 20 + kr. 2.349*
Pensionsprocent 14 %

Bilag 3: Merudgifter BL §86

Forudsætningen for at få bevilling af merudgifter, at dit barn bliver vurderet til at høre ind under målgruppen for § 86 i Barnets lov. Der skal være en direkte sammenhæng mellem de lidelser og udfordringer dit barn har og de udgifter, der er forbundet med barnets lidelse og/eller udfordring. Der ydes dækning af de udgifter, som du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde en lidelse og/eller udfordring.

I beregningen af merudgift dækkes alene de udgifter, der overstiger de udgifter en familie almindeligvis har.
Du skal sandsynliggøre de udgifter, du har i forbindelse med dit barns lidelse og/eller udfordring. En læges diagnose og dagtilbud eller skolens beskrivelse af dit barns slid på tøj er eksempler på sandsynliggjorte udgifter.

Der udarbejdes et overslag over merudgifter på baggrund af dine oplysninger.

Når du har fået bevilget en merudgift, vil der kun ske ændringer i bevillingen i forbindelse med en opfølgning. Beregningen af merudgifter til medicin er et overslag over omfanget af medicinudgifter for de kommende 12 måneder. Har du ved næste opfølgning haft større egenbetaling til medicin vil dette bevilliges med tilbagevirkende kraft ved næste opfølgning, såfremt at det større omfang kan sandsynliggøres.

Ved fastsættelse af merudgiften tager vi altid udgangspunkt i den billigste pris på et produkt, medmindre der er særlige forhold hos dit barn, som gør, at det billigste produkt ikke kan anvendes. Såfremt du vælger at købe et dyrere produkt, skal du selv betale for differencen.

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, bevilliges der merudgifter efter nedenstående retningslinje. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.

Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (delvejledning 6, pkt. 80 – 147 i vejledning til Barnets Lov 2024 9375).
Der henvises yderligere til principafgørelse 18-17, 92-12, 98-13, 79-16.

Boligskift/boligændring

Der kan dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge efter Barnets Lov §86.

Bestemmelsen er dog subsidiær til servicelovens § 116, stk. 2.

Særligt om kurser:

Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilliges nødvendige kurser. Kurser efter § 86 ikke kan dække kurser til barnet selv, men alene kurser til forældre og andre pårørende, der til formål at sætte den pågældende i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge.

Tilbuddet skal være ud over det, som kan tilbydes i kommunens eget regi. Det er en forudsætning, at information og redskaber ikke kan tilegnes på anden vis, f.eks. gennem sundhedssystemet. Kurser gives således ikke udelukkende som netværksskabende.

Derudover gives der råd og vejledning gennem Rødovre Kommunes eget tilbud Familiehuset Elektravej.

Eksempler på hjælp efter Barnets Lov §86:

• Indskud i en ny lejebolig
• Salgsomkostninger fx ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig
• Leje af flyttebil
• Dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig
• Forhøjede drifts- og forbrugsudgifter som følge af boligskiftet, f.eks. varme Der henvises yderligere til principmeddelelse 25-22.

Rengøring

Der kan ikke bevilges rengøring Barnets Lov §86, idet denne § er subsidiær til andre bestemmelser i lovgivningen.

Renovation

Flere familier til børn der bruger ble, har større affaldscontainere. Er behovet for en større affaldscontainer alene begrundet i barnets funktionsnedsættelse, kan der dækkes merudgifter i forhold til forskellen mellem udgifterne til almindeligt helårsstativ og den mindste container.

Sygehusophold

Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under forudsætning af, at det er nødvendigt:

• At en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes '
• for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi 
• nødvendig information fra læge/sygehus
• Nødvendigheden af begge forældres tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres af læge eller sygehus.

Overnatning

Der kan ydes hjælp til merudgifter til overnatning for forældrene på sygehusets patienthotel eller lignende, hvis sygehuset ikke stiller gratis sengeplads til rådighed.

Kost

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til kost til forældre, når sygehuset ikke stiller forplejning til rådighed. Der skal ske modregning for de normale udgifter til kost.

Befordringsudgifter

Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge.

Denne kørsel dækkes med billigste offentlige transport eller statens lavest km-takst. Se Takster – KL’s satser og/eller Befordring.

Børneeksem

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af målgruppen for Barnets Lov §86, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Dette beror på en konkret og individuel vurdering.

Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater, der misfarver tøjet, eller kræver behandling med fedtcremer med en fedtprocent på over 50, kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter.

Hvis det er tilfældet foretages en vurdering af, om barnets lidelse skal vurderes med eller uden den medicinske behandling, som barnet modtager.

Medicin

Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. din egenbetaling.

Normalt vil egenbetalingen til medicin til børn ikke overstige 5.718 kr. årligt (2025 niveau).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilskud efter sundhedsloven som udgangspunkt kun dækker prisen op til det billigste præparat. Hvis dit barn ikke kan tåle billigere kopimedicin, kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud. Når der er bevilliget forhøjet tilskud, beregnes tilskuddet efter sundhedsloven ud fra den fulde medicinpris.

Der vil i beregning af merudgifter til medicin også tages højde for, om du modtager tilskud fra fx Sygesikring Danmark.

Du kan læse mere om tilskud efter sundhedsloven på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her.

Der henvises yderligere til principafgørelse 31-14.

Sandsynliggøre:

Det påhviler forældrene at sandsynliggøre barnet / den unges medicinudgifter og dette kan gøres ved, at forældrene fremviser ekspeditionslister fra apotek, udtalelse fra egen læge e.l.

Sygesikringen Danmark

Er barnet tilmeldt Sygesikringen Danmark fratrækkes evt. tilskud før beregningen foretages af de årlige merudgifter til medicin.

Medicinbevilling

Som udgangspunkt udbetales merudgifter som en løbende udbetaling hver måned, og der gives som udgangspunkt ikke medicinbevilling. Der kan dog i særlige tilfælde udfærdiges medicinbevillig. Det kan være til fx børn, der er udsat for hyppige skift/ændringer i deres medicin, og børn som får mange forskellige præparater. Det forudsætter, at familien ikke er medlem af Sygesikring Danmark.

Enkelttilskud

Der kan i særlige tilfælde, jf. sundhedslovens § 145, ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens § 144. Enkelttilskudsbevilling gør medicinen tilskudsberettiget. Det betyder, at medicinkøb bliver indberettet til CTR – det Centrale Tilskuds Register, og der ydes tilskud til medicinen med den procentsats, som saldoen i CTR – det Centrale Tilskuds Register berettiger til.

Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til:

• ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera og Modafinil
• Forstoppelse: Movicol
• Græspollenallergi: Grazax

Forhøjet tilskud

Nogle lægemidler indeholder det samme lægemiddelstof, men har forskellige tilsætningsstoffer. Disse lægemidler kaldes synonyme og danner en tilskudsgruppe.

Hvis den medicin, der er udstedt recept til, indgår i en tilskudsgruppe, gives kun fuldt tilskud til den billigste medicin i gruppen.

Hvis der bruges et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe, skal forældrene selv betale hele forskellen mellem prisen på den billigste og den dyrere medicin, medmindre der er givet bevilling på forhøjet tilskud. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. For at få tilskud skal der eksempelvis være tale om:

• Allergi overfor tilsætningsstoffer i den billigste medicin
• Bivirkninger ved brug af den billigste medicin

Ikke tilskudsberettiget medicin

Der kan helt undtagelsesvist efter en konkret og individuel vurdering ydes hjælp til nødvendig lægeordineret medicin, som Lægemiddelstyrelsen ikke yder tilskud til, fx specialfremstillet medicin.

Befordring, generelt

Der kan ydes tilskud til befordring til forskellige formål i det omfang, det vurderes at være en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. Merudgifter til befordring gælder kun for de udgifter, der ligger udover, hvad ikke- handicappede på samme alder og i samme livssituation har. Der foretages altid en konkret vurdering af afstanden fra barnets hjem til f.eks. behandlingssted, uddannelsessted, fritidsaktiviteter, venners hjem eller mulighederne for almindelig fritidsaktivitet.

Der bevilliges efter billigst egnet transportmiddel som typisk er i egen bil eller med offentlig transport.

Ved bevilling med udgangspunkt i offentlig transport tages der udgangspunkt i taksterne for rejsekort eller pendlerkort.

Ved bevilling med udgangspunkt i egen bil tages der udgangspunkt i statens godtgørelse af brug af egen bil efter statens laveste takst.

Der kan i særlige situationer bevilliges kørsel med taxa, hvis kørslen vurderes nødvendig og f.eks. ikke kan dækkes efter Folkeskoleloven eller Sundhedsloven.

Gældende priser og takster kan findes her:

Offentlig transport

Statens takst

Kørsel til aflastning

Transportudgifter til aflastning dækkes efter Barnets Lov §86.

Der henvises yderligere til principafgørelse 85-12 og principmeddelelse 25-23.

Befordring til og/eller fra specialinstitution og daginstitutioner

Som udgangspunkt bevilliges der ikke udgifter til kørsel, hvis dit barn er tilknyttet almindelig institution. Det må forventes, at familier normalt også har udgifter til transport af børn til og fra dagtilbud.

Hvis dit barn går i specialinstitution, vil tilbuddet også omfatte mulighederne for, at dit barn bliver kørt til og fra institution. Typisk vil du blive tilbudt kørsel via institutionens kørselsordning. Du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter, som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn, frem for at anvende kørselsordningen.

Befordring til/fra skole og SFO

Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, kan udgifterne til kørsel til og fra folkeskolen dækkes efter folkeskoleloven, til barnets bopælsadresse. Samværsforælder kan ikke få dækket udgifter til kørsel jf. Folkeskoleloven.

Typisk vil du blive tilbudt kørsel via skolens kørselsordning. Du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter, som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn i stedet for at anvende kørselsordningen. Det er Skoleafdelingen, der står for skolekørsel, og du vil kunne få flere oplysninger på dit barns skole.

Udgifter til transport til privatskole kan som udgangspunkt ikke dækkes efter §86, da udgiften er en følge af forældrenes valg af privatskole frem for folkeskolen. Der kan i særlige situationer bevilliges merudgifter til befordring, hvis der er tale om kørsel fra SFO/Klub til bopælsadresse, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder.

Der henvises yderligere til principafgørelse 25-19.

Kørsel til SFO – fælles bopæl:

Såfremt barnet er visiteret til skoletilbud uden for barnets skoledistrikt, forestår skoleafdelingen udgiften til skolekørsel. Der kan, såfremt barnet er visiteret til specialskoletilbud, ydes tilskud til dækning af merudgiften til kørsel i egen bil til og fra SFO, ligesom der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Kørsel til SFO – forældre med hver deres bopæl:

Der skal tages højde for følgende: Ville barnet være i stand til selv at transportere sig, hvis det ikke havde haft en funktionsnedsættelse?

Er der tale om et barn på fx 6-7 år, vil det være mindre sandsynligt, at barnet selv kan transportere sig, og derfor vil forældrene, uanset barnets funktionsnedsættelse, have haft til opgave at sørge for transport?

Er der derimod tale om et ældre barn, vil der kunne være argumenter for, at der er tale om en merudgift, fordi barnet på trods af sin alder ikke kan transportere sig selv, og at det er udelukket grundet barnets funktionsnedsættelse?

Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre.

Der henvises yderligere til principafgørelse 25-19.

Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet

Som udgangspunkt skal du selv sørge for og selv betale transport til og fra din egen læge, praktiserende speciallæge eller hospital.

Hvis dit barn ikke er i stand til at tage offentlig transport og du ikke selv har bil, har Regionen pligt til at sørge for transporten, når dit barn skal til behandling, undersøgelser og kontrol på hospitalet. Det følger bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Ofte vil du blive tilbudt kørsel via Regionens patientkørsel. Dette gælder også, hvis du har mere end 50 km til hospitalet eller læge.

Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, og du vælger selv at køre i egen bil, kan du få kørselsgodtgørelse af Regionen, hvis udgiften overstiger 113 kr. (2024-takst) Du kan få oplysninger om patientkørsel på hospitalet eller læse mere om det på www.sundhed.dk.

Hvis dit barn efter Sundhedsloven er vurderet til at kunne tage offentlig transport og afstanden mellem hjem og hospital/læge er mindre end 50 km, kan befordringsudgifter hertil bevilliges som merudgift.

Der tages udgangspunkt i billigst egnet transport, som enten er offentlig transport eller egen kørsel efterstatens laveste takst.

Frit sygehusvalg

Hvis familie selv vælger at få behandling på andet sygehus, dækkes udgiften til befordring hertil ikke.

Der henvises yderligere til principafgørelse 56-13.

Befordring til at afprøve hjælpemidler

Befordring til at afprøve hjælpemidler kan ikke dækkes som en merudgift. Dette skal i stedet søges hos Visitationen i Ældre og omsorg jf. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Befordring til/fra barnets fritidsaktivitet – fx sport

Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter til transport i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser og udflugter.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis:

Barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte cykel, knallert eller offentlige transportmidler, og derfor er afhængig af at blive transporteret af fx forældre.

Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttes grundet barnets funktionsnedsættelse, hvorfor der er ekstraordinær lang vej til fritidsaktivitet.

Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.

Der henvises yderligere til principafgørelse 70-17.

Befordring til fritidskørsel i øvrigt

Som udgangspunkt bevilliges der ikke merudgifter til befordring i forbindelse med besøg af familie, venner, ferie eller andre sociale aktiviteter medmindre det vurderes at i har udgifter, der ligger ud over, hvad andre familier med børn uden funktionsnedsættelse har.

Hvis du har et stort kørselsbehov, og det ikke er muligt at tage offentlig transport eller egen bil grundet dit barns funktionsnedsættelse, kan du ansøge om en handicapbil. Du kan få råd og vejledning om dette i Visitationen i Ældre og omsorg.

Børnepasning

Oplysninger om børnefamiliers almindelige forbrug af børnepasning anvendes, når vi skal vurdere, om behovet for pasning efter Barnets Lov § 86 er en direkte følge af dit barns funktionsnedsættelse.

Det må forventes, at de fleste familier i et eller andet omfang har behov for at betale for privat børnepasning eller for at få hjælp fra sit netværk f.eks. i forbindelse med forældrenes deltagelse i arbejdsmøder, skolemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers normalforbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder.

Under 11 år

Det må forventes, at børn under 11 år almindeligvis ikke kan være alene hjemme.

Aldersgrænsen er fastsat ud fra den alder børn har, når de afslutter 3. klasse, og således ikke længere er omfattet af aldersgruppen for børn i SFO.

11-13 år

Det må forventes, at børn fra 11 år almindeligvis kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist omfang, mens det må forventes, at børn i denne aldersgruppe fortsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne.

14 år og ældre

Børn fra 8. klasse må forventes normalt i et vist omfang at kunne være alene hjemme i aftentimerne/nattetimerne. Det må også forventes, at børn fra omkring 14-

årsalderen normalt kan være alene hjemme med en mindre søskende.

Der kan ydes merudgifter til en barnepige/pasning, hvor reglerne om afløsning og aflastning ikke kan tilgodese behovet.

Den bevilgede merudgift udgør forskellen mellem lønsats for ufaglært personale (løntrin 11) 152,09 kr. pr. time inkl. ferietillæg og den udgift forældre normalt har til en barnepige (65 kr. i timen for barnepige under 18 år) (2025-tal).

Er forældrene skilt, forventes det som udgangspunkt, at de kan aflaste hinanden. Der henvises yderligere til principafgørelse 85-13 og principafgørelse 98-13.

Tøj og sko, generelt

Der kan bevilliges merudgifter til beklædning, hvis barnet grundet dets funktionsnedsættelse har et ekstraordinært slid på tøj og sko, som andre børn ikke har.

Der vil afhængig af den konkrete sag tages højde for, om I som forældre har forsøgt at indrette jer på anden vis for at hindre det ekstraordinære slid på tøj, eller om der fx er forsøgt, eller det er muligt med pædagogiske tiltag at hindre slid.

Der vil i vurdering af behovet for ekstra tøj og sko fratrækkes for udgifter, som andre familier normalt også har.

Ortopædisk fodtøj

Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, dækkes udgiften som udgangspunkt efter servicelovens § 112. Der kan dog være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ortopædisk fodtøj i givet fald kan dækkes som merudgift.

Normalforbrug – prisoplysninger

Normalforbruget af forskellige beklædningsgenstande er skønnet på baggrund af en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Udgifterne er forskellige afhængige af barnets alder. Oplysninger om normalforbrug af børnetøj og sko anvendes f.eks., når merudgifter i forbindelse med ekstra slitage/ødelæggelse af tøj og sko skal vurderes. Der er taget udgangspunkt i billigst egnede produkter, som er det serviceniveau, kommunen beregner merudgifter ud fra. 

Normalforbrug – prisoplysninger

Se rapport Rockwool-Fondens rapport 'Minimumsbudget for forbrugsudgifter' H&M Hennes & Mauritz, Zalando, coop.dk, marts 2023.

Forældrene kan sandsynliggøre deres merudgifter ved fx at fremsende kvitteringer for indkøb af tøj for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgifterne kan også sandsynliggøres i kraft af en oversigt over forbruget.

Merudgift ved ekstra sengetøj og lagen:

3 sæt sengetøj + lagen om året vurderes som udgangspunkt normalt, men beror på en individuel vurdering. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion, som betyder, at sengetøjet skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt.

• Pris på sengetøj: 100 kr. pr. sæt.
• Pris på lagen: 100 kr. pr. stk.

Merudgift ved ekstra køb af dyner og puder:

1 sommerdyne hvert femte år og 1 vinterdyne hvert femte år vurderes for normalt at købe. Derudover vurderes det normalt at købe 1 pude hvert femte år. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering.

Det kan fx være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at dyner og puder skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt.

• Pris pr. sommerdyne: kr. 150
• Pris pr. vinterdyne: kr. 750
• Pris pr. pude: kr. 100
• Pris pr. rullemadras: kr. 200
• Pris pr. topmadras: kr. 229
• Pris pr. lagen: kr. 100
• Pris pr. sengetøj (sæt): kr. 100 Se priser IKEA, og Jysk.

Snitflade til anden lovgivning:

Særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørepose, hagesmække og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes efter reglerne om hjælpemidler eller forbrugsgode, jf. servicelovens §§ 112 eller 113.

Briller

Barnets Lov §86 er subsidiær til servicelovens § 112 om hjælpemidler.

Hjælp til dækning af merudgifter for briller eller kontaktlinser efter Barnets Lov §86 kan alene ydes i særlige situationer. Det gælder fx hyperaktive børn, der ofte kommer til at ødelægge deres briller, eller børn med en alvorlig øjensygdom der bevirker, at synet ændres meget, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigere end normalt. Hvis barnet pga. sin funktionsnedsættelse gentagne gange ødelægger brillerne, og hvis det ikke er muligt med pædagogiske tiltag at ændre barnets adfærd eller på anden måde undgå ødelæggelsen af briller.

Der skal som altid være en sammenhæng mellem barnets handicap og det særlige behov, der begrunder merudgiften til briller eller kontaktlinser.

Tilskuddet ydes til de billigste, egnede par briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes hvert 2. år ifm., at barnet vokser og synsstyrken ændres.

Du kan læse mere på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk. Derudover må det ventes, at børns briller også almindeligvis i et vist omfang skal udskiftes eller repareres på grund af generel ødelæggelse.

Priser på briller

Børn under 14 år 495 kr. pr. stk.
Unge fra og med 14 år 795 kr. pr. stk.
Kilde: Optiker Louis Nielsen, januar 2025.

Ekstraudgifter til tøjvask og tørring

Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kroniske eller indgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til ekstra vask og tørring, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp hertil.

Forældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for ekstra vask. Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed og omfanget af en eventuel merudgift.

Normalvask: Ca. 2 vaske pr. person pr. uge

Normalforbrug er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på fires gennemsnitlige vandforbrug til tøjvask

(ca. 18,2m3 årlig/gennemsnitligt vandforbrug på vask med ca. 44 l = 414 vask årligt). Se her hvor meget vand en gennesnitsfamilie bruger. Se her hvor meget det koster, at bruge en vaskemaskine.

Normal tørring: Ca. 1,5 tørreforløb pr. person pr. uge

Normalforbrug er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på fires gennemsnitlige elforbrug til tøjvask fratrukket gennemsnitligt forbrug til vaskemaskine (ca. 890 – 265kWh til vaskemaskine/1,94kWh pr. tørring = 322 tørringer årligt). Se en gennemsnitlig husholdnings el-, vand- og varmeforbrug her.

Priser for vask og tørring ses i nedenstående tabel.

Vask: 7,08 kr. pr. vask

Prisen er inkl. el, afskrivning, reparationer og vaskepulver, og fastsat på baggrund af oplysninger fra Bolius.  

Tørretumbling: 6,27 kr. pr. tørring

Prisen er inkl. el, afskrivning, og fastsat på baggrund af oplysninger fra Bolius. 

Plejeartikler

I forbindelse med plejen af et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse kan der være merudgifter til forskellige plejeartikler. Hvilke plejeartikler, der er merudgifter til, afhænger af det enkelte barns plejebehov. De oplyste priser vurderes at være tilsvarende i forhold til almindelige dagligvarebutikker.

Affaldsposer

Pakke á 20 stk.: 3,95 kr. pr. pakke ~ 0,20 kr. pr. stk.
Kilde: Harald Nyborg for priser på affaldsposer, januar 2025.

Vådservietter

Astma- og Allergi Danmark anbefaler, at der bruges engangsvaskeklude/skumklude og almindeligt vand ved pleje af børn. Forbrugerrådet TÆNK, anbefaler ikke daglig brug af vådservietter pga. kemiske tilsætningsstoffer.

Vådservietter vurderes derfor ikke at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Engangsvaskeklude

Pakke á 120 stk. 25,66 kr. pr. pakke ~ 0,21 kr. pr. stk.
Kilde: Håndsprit.dk, januar 2025.

Håndsprit

Flaske á 600 ml. 69 kr. pr. stk. ~ 0,115 kr. pr. ml.
Kilde: Håndsprit.dk, januar 2025.

Engangshandsker

Engangshandsker, HDPE. Pakke á 100 stk. 26,23 kr. pr. pakke ~ 0,26 kr. pr. par
Kilde: Håndsprit.dk, januar 2025.

Engangsunderlag/stiklagner

Abena; Abri-soft classic

40x60 cm: 1 pakke á 60 stk. 198,00 kr. ~ 3,3 kr. stk.
60x60 cm: 1 pakke á 25 stk. 127,00 kr. ~ 5,08 kr. stk.
60x75 cm: 1 pakke á 30 stk. 189,00 kr. ~ 6,3 kr. stk.
Kilde: Helse og pleje, januar 2025.

Abri-Bed Basic stiklagen, 2-lags

80x140 cm: 100 kr. á 25 stk. ~ 4 kr. pr. stk.
Kilde:  AbenaPrivat på stiklagener, januar 2025

Vådliggerlagen

Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til vådliggerlagen og ekstra vask i forbindelse med inkontinens, hvis den korrekte ble anvendes. Hvis der f.eks. er tale om et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet for bleer ydes dækning af merudgiften til vådliggerlagen og ekstra vask.

Årligt forbrug: Max 4 stk.

Lagen 70x100 cm 39 kr. pr. stk.

Kilde: vådliggerlagen i IKEA, januar 2025. Lagen 90 x 200 cm: 140 kr. stk.
Kilde: vådliggerlagen hos IKEA, januar 2025.

Støvsugerposer

Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til støvsugerposer, da det varierer fra årstidens snavs og er individuelt, hvad der bliver taget med inden døre. Hvis der f.eks. er tale om et barn med særlig behov øget rengøring, kan der ydes dækning af merudgiften til støvsugerposer.

Normen for en alm. husstandsstøvsuger indeholder 4-liter pose, og det vurderes, at man bør skifte pose 1 gang månedligt.

Pakke á 4-5 stk. 34,95 kr. pr. pakke ~ 8,73 kr. pr. stk. Kilde: støvsugerposer hos Harald Nyborg, januar 2025.

Bleer

Oplysningerne om normalforbrug af bleer anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed, og af omfanget af en eventuel merudgift. Aldersgrænsen for hvornår børn må forventes at være helt holdt op med at anvende ble, vurderes at være 4 år. Som udgangspunkt vil udgifter til bleer til børn under 4 år ikke være en merudgift efter barnets lov § 86.

Aldersgrænsen er fastsat på baggrund af oplysninger fra www.sundhedsplejersken.dk. Her fremgår det, at man ikke kan sige nogen bestemt alder, hvor børn er parate til at holde op med at bruge ble, men at det typisk strækker sig fra knapt 2 år og op til 4 år. Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 4

år, hvis barnet pga. sin lidelse har behov for at få skiftet ble oftere i et væsentligt omfang end andre aldersvarende børn. Omfanget af normalforbruget for mindre børn er individuelt, men normalforbruget skønnes til at være omkring 5-6 bleer om dagen – dog flere, hvis der er tale om helt små børn.

Eksempler på årligt normalforbrug

Søndagsavisen.dk har testet forskellige blemærker og fandt, at de billige mærker var lige så gode eller bedre end kendte mærker som Libero og Pampers. Der tages derfor i prisniveauet for bleer i Rema, som er de billigste. Priser fra Rema1000 tjekket i januar 2025. Tjek blepriser hos Rema1000

Hvis bleer fra Rema1000 ikke kan anvendes f.eks. pga. barnets størrelse/alder eller svær inkontinens, anvendes som udgangspunkt priser fra Abenaprivat - Abri-Form.

Kilde: Tjek priser hos AbenaPrivat, januar 2025.

Bogstav står for størrelse, tal for sugeevne. Priser vises uden fragt. Gratis fragt ved køb over 500 kr.

Hvis barnet er over 6 år, kan bleer bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Inkontinensunderbukser

Vaskbare inkontinensunderbukser er til let til middelsvær inkontinens. Normalforbruget forventes at være 10 stk. årligt.

Drenge:

Abri-Gentleman: 155 kr. pr. stk. ~ 1.551 kr. pr. år

Sparede udgifter ift. alm. underbukser: 16 pr. stk. ~ 160 kr. pr. år Samlet merudgift: 1.391 kr. pr. år.
Kilder januar 2025: 
Abena for priser på inkontinensunderbukser
H&M for boxershorts (5-pak)

Piger:

Abri-Lady: 140 kr. pr. stk. ~ 1.400 kr. pr. år

Sparede udgifter ift. alm. underbukser: 16 pr. stk. ~ 160 kr. pr. år Samlet merudgift 1.240 kr. pr. år

Kilder januar 2025:

Abena for priser på inkontinensunderbukser  
H&M for 5-pak boxertrusser i bomuld

Fedtcremer

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af personkredsen efter barnets lov § 86 og § 87, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse.

Svære tilfælde af børneeksem og lignende hudlidelser kan dog i særlige tilfælde være omfattet af personkredsen. Locobase fedtcreme 70 % fedtprocent: 350 g. 254,95 kr. eller 0,72 kr. pr. g.

Matas babysalve 100 % fedtprocent: 41,95 kr. for 100 ml. eller 0,41 kr. pr. ml. Kilder januar 2025:

Fedtcreme fra Locobase hos Mecindo. Matas for uparfumeret babysalve

Diabetes

Kost

Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter, når der fra læge er dokumenteret diabetes hos barnet.

De anslåede månedlige merudgifter til diabeteskost vises for børn 0-14 år og 15-18 år i forskellige energiintervaller (med/uden specialvarer).

Merudgifterne vises med fratrukne udgifter til anbefalet normalkost.

Energiinterval (kJ) for børn fra til og med 14 år

≤ 6.999 176 kr. (med specialvarer) / 90 kr. (uden specialvarer)

7.000-8.999 214 kr. / 98 kr.

9.000-10.999 249 kr. / 105 kr.

≥ 11.000 299 kr. / 126 kr.

Energiinterval (kJ) for diabeteskost for børn fra 15 år

≤ 8.999 161 kr. / 89 kr.

9.000-10.999 147 kr. / 57 kr.

≥ 11.000 176 kr. / 68 kr.

Kilde: Diabetesforeningens hjemmeside for hjælp og støtte A til Å

Druesukker:

Der godkendes som udgangspunkt 1 pakke druesukker om ugen.

Juice:

Juice bruges ved utilpashed, og der kan som udgangspunkt bevilges 2 juicebrikker ugentligt.

Kan ikke bevilges som merudgift, hjælpemiddel eller via sygehus:

• Bælte til pumpe
• Kanyleboks

Medicinudgifter, fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark.

• Glucagenpen: gives når der er alvorlig hypoglæmi – blodsukkeret er så lavt, at der ikke kan indtages juice eller sukker.
  * Locoidcreme eller andet creme: ved hudproblemer forårsaget af plaster i forbindelse med pumpen, kan de være behov for locoidcreme.

Sygehus:

Behandlingsredskaber bevilges og betales af sygehuset. Følgende kan indgå:

• Insulinpumpe: alt omkring pumpen er en sygehusudgift.
• Spritservietter: udgift til spritservietter, der anvendes ved pumpebeholdning, afholdes jf. sundhedsloven.

Kræsekost

Behovet for kræsekost skal være lægeligt dokumenteret.

Månedlig merudgift: 450 kr. Udgift er skønsmæssigt fastsat, januar 2025.

Cøliaki-kost

Personer med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi er som udgangspunkt ikke omfattet af den personkreds, der er berettiget til dækning af merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen. Dette fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 67-16.

Dog kan der være tilfælde hvor man er berettiget til dækning af merudgift ydelsen, hvis de generelle betingelser for dækning af merudgifter i barnets lov er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om en særlig svær cøliaki eller anden fødevareallergi, der nedsætter borgerens funktionsevne, eller hvis borgeren samlet set er omfattet af personkredsen på grund af andre lidelser.

Udgiften til bage- eller røremaskiner kan ikke bevilges efter Barnets Lov §86, da det betragtes som et almindeligt forbrugsgode.

Laktoseintolerance

Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen laktoseintolerance er for det enkelte barn, for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter jf. Barnets Lov §86.

Merudgifter til spædbørn, der er disponeret for allergi

Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, har ikke en langvarig og indgribende lidelse. Det gælder, selvom begge forældre har den samme allergi, og barnet derfor er dobbeltdisponeret.

Forældrene har derfor ikke ret til dækning af merudgifter.

Modermælkserstatning

Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Sygesikringen giver tilskud til højt hydrolyserende modermælks- erstatningspræparater.

Det forudsætter, at lægen udskriver en såkaldt ”grøn recept”, som giver 60 % i tilskud. Denne lovgivning går forud

for Barnets Lov §86.

Merudgiften udgør således de sidste 40 % af modermælkserstatningen.

Modermælkserstatning til børn over 1 år med diagnosticeret mælkeallergi

Til små børn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til hydrolyseret modermælkserstatning. Det anbefales som minimum frem til 3-årsalderen og gerne længere, svarende til den mængde mælk børn uden mælkeallergi skal have.

Sondemad

Der kan ydes hjælp til børn, der ernæres helt eller delvist med sondemad. Der modregnes en forholdsmæssig egenbetaling. Hvis barnet ernæres udelukkende på sondemad, skal forældrene have en egenbetaling til kost pr. dag, jf. KL´s takster.

Der henvises yderligere til principafgørelse 77-16.

Føllings sygdom

Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (PKU/Føllings sygdom) afholdes af regionen. Præparaterne rekvireres direkte hos Kennedy Instituttet, bortset fra præparatet Aminogran, der distribueres via apotekerne.

Særlige diætpræparater

Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som barnet eller den unge skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.

Computer, Ipads, tablets og andre former for skærme

Computere, Ipads, smartphones m.v. anses som et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. Barnets Lov §86. I særlige tilfælde kan ydes dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det forudsætter, at familien har merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet, ud over hvad familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har ved at anskaffe forbrugsgodet.

Særligt tilbehør, der er nødvendigt i forhold til barnets handicap, kan søges via Hjælpemiddelafdelingen. Hvis computeren skal bruges i forbindelse med skolen, er det skolen, der skal betale udgiften.

Der henvises yderligere til principmeddelelse 20-23.

Reparationer

Reparationer betales af familien selv, medmindre udgiften er en følge af barnets funktionsnedsættelse.

Cykel

En ansøgning om dækning af udgifter til en cykel, skal vurderes i følgende rækkefølge, der afspejler den hjælp, borgeren kan få:

1. Er det et hjælpemiddel, der anskaffes af kommunen, som afholder den fulde udgift.
2. Er det et forbrugsgode, der anskaffes af borgeren, og halvdelen af udgiften dækkes af kommunen.
3. Er det et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Hertil ydes ikke støtte.
4. Er der tale om en nødvendig merudgift?

Det forudsætter, at udgiften er nødvendig og overstiger de udgifter, andre familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har. Der kan i særlige tilfælde ydes

dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det forudsætter, at familien har merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet, ud over hvad familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har ved at anskaffe forbrugsgodet.

Hvis barnet/den unge ikke kan transportere sig selvstændigt, men har brug for en, der følger barnet og/eller træder cyklen (herunder tandemcykel), vil der altid være tale om en vurdering efter bestemmelserne om merudgifter jf. barnets lov § 86. Ved dækning af merudgifter til en specialcykel skal der ske en modregning af udgiften til en normal cykel.

Kilde: Cykelpriser på Bilkas hjemmeside. Cykler kan købes indenfor nedenstående prisniveau, januar 2025. Alder 2-4 år: 799 kr.

Alder 5-10 år: 1.999 kr.

Der henvises yderligere til principafgørelse 20-23.

Handicapbil – drifts- og kørselsudgifter

Det skal først og fremmest vurderes:

Om forældrene ville have haft bil, hvis deres barn ikke havde et handicap. Det vil blive vurderet, hvorvidt andre borgere på samme alder og i samme livssituation, men uden et barn med handicap, ville have haft bil. Det har ingen betydning, om forældrene ville have foretrukket en bestemt transportform, såfremt barnet ikke havde et handicap. Det er heller ikke af betydning, om forældrene havde bil, før de fik et barn med handicap.

Om bilen er særligt stor og driftsmæssig dyr for at kunne tjene sit formål som handicapbil Formålet med kørslen:

Handicapbetinget kørsel: Kørsel, som borgere uden handicap ikke har, som fx hospitalsbesøg o.l. Ordinær kørsel: Familiebesøg, fritidsaktiviteter m.m. Et behov det forventes alle borgere har.

Privat kørsel: Kørsel uden barnet med handicap, hvor andre i husstanden benytter bilen til fx arbejde. Privat kørsel kan aldrig dækkes som en merudgift.

Sondring mellem faste og variable udgifter:

Faste udgifter:

Faste udgifter til bil er de udgifter, som bilejere har uanset kørselsbehov. Hér kan være tale om forsikring, ejerafgift o.l. De faste udgifter dækkes, såfremt det vurderes, at forældrene uden et barn med handicap ikke ville have haft bil; ikke ville have haft en ekstra bil; eller ville have haft en mindre og driftsmæssigt billigere bil (differencen iml. de to biler dækkes).

Variable udgifter:

Størrelsen på variable udgifter afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparationer, dæk m.v.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ville have haft bil:

Personbil af almindelig størrelse:

Hvis forældre på samme alder og i samme livssituation – men uden et barn med handicap – ville have haft bil, kan forældre med et barn med handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når barnet kan køres i en almindelig personbil. Det samme gælder, hvis forældrene har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis barnet ikke havde et handicap. De handicapbetingede kørselsudgifter kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.

Særlig stor og driftsmæssig dyr bil:

Hvis barnets handicapbil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan forældrene, ud over den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem handicapbilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Beregning af forskel i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil. Den handicapbetingede kørsel skal dækkes ud fra de faktiske udgifter, hvor den ordinære kørsel skal dækkes ud fra den faktiske forskel i både faste og variable udgifter mellem en almindelig personbil og handicapbilen.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ikke ville have haft bil:

Hvis det kan sandsynliggøres, at forældre på samme alder og i samme livssituation uden et barn med handicap ikke ville have haft bil, skal forældrene som udgangspunkt have dækket alle faste og variable udgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Dette uanset størrelse på bil. Der skal i dette tilfælde ske fradrag i ordinær kørsel for udgifter til offentlig transport.

Hvis der i en husstand er 2 biler, hvoraf den ene er en handicapbil, og det kan sandsynliggøres, at husstanden normalt ikke ville have haft 2 biler, skal alle faste udgifter dækkes til den ekstra bil. De variable udgifter til den ekstra bil dækkes som udgangspunkt kun ved handicapbetinget kørsel, idet ordinær kørsel forventes at ville foregå i første bil. Dog dækkes de variable udgifter, såfremt den ekstra bil er særligt stor og driftsmæssig dyr.

Ved beregning af brændstof, tages der udgangspunkt i bilens officielle forbrug. Der kan dog være særlige forhold, hvor der skal tages udgangspunkt i det faktiske forbrug, ved fx varmeanlæg i bilen af hensyn til barnets handicap. Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen.

Forældrene er ansvarlige for at sandsynliggøre deres kørselsbehov. Omfang af ordinær kørsel fastsættes ud fra det behov, andre forældre i samme alder og livssituation uden et barn med handicap har.

Fradrag i beregningen:

Handicapbetinget kørsel:

Der fradrages ikke for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften. Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder såsom fx indkøb. Såfremt der forefindes et egnet kontrolsted tættere på familiens bolig, reduceres transportudgiften tilsvarende.

Ordinær kørsel:

De udgifter som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse af nødvendige merudgifter.

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter:

Lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen.

Udgifter hertil kan dækkes hos de forældre, som ikke ville have haft bil, eller som på grund af barnets handicap har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil. Dette kan fx være udgifter til serviceeftersyn for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer der opstår som følge af serviceeftersyn, og som er påkrævet, for at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan ligeledes være tale om dækning af vinterdæk, såfremt bilen ikke kan anvendes forsvarligt uden.

Kørekortfornyelse dækkes, hvis forældrene ikke ville have kørt bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap. Ikke lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift: Udgifter hertil kan ikke dækkes. Dette kan fx være serviceeftersyn efter eget ønske, eller vejhjælpsabonnement.

Gammel bil:

Højere udgifter til reparation, der skyldes bilens høje alder, dækkes ikke, hvis forældrene ikke har ansøgt om udskiftning af bil efter gældende regler.

Skader:

Skader som følge af førers uagtsomhed dækkes ikke. Såfremt skaden ikke skyldes førers uagtsomhed, som fx stenslag mod rude, kan udgiften dækkes såfremt det vurderes, at forældrene ikke ville have haft bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap, eller hvis de har en stor handicapbil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden.

Der tages udgangspunkt i statens laveste sats for befordringsgodtgørelse fratrukket udgifter til vedligeholdelse og dæk fastsat til 1,12kr pr. km (2025-sats).

Der henvises yderligere til principafgørelse 70-17, og principafgørelse 60-16.

Ferie

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af barnets/den unges funktionsnedsættelse i forbindelse med ferie, som familier i almindelighed holder.

Eksempler på merudgifter ved ferieophold:

Feriehus

Hvis familien pga. mange hjælpemidler fx har brug for et større feriehus, kan udgiften til det lejede hus – fratrukket prisen på et almindeligt hus – medregnes som merudgift.

Priserne kan oplyses af udlejningsbureauet.

Færgebilletter

Merudgifter til færgebilletter på grund af en større bil kan dækkes.

Forsikringer

Forældre har mulighed for at tegne en særskilt ansvarsforsikring på barnet/den unge. Der kan i vurderingen bl.a. lægges vægt på, om forsikringen er frivillig, formålet med forsikringen samt mulighed for hjælp uden forsikring. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning.

Børneulykkesforsikringer dækkes ikke, da de ikke kan betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne.

Andre udgifter

Ovennævnte eksempler på udgifter er ikke udtømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte nødvendige merudgifter på grund af barnet/den unges nedsatte funktionsevne.

Bilag 4: Tabt arbejdsfortjeneste

Hensigten med bestemmelsen er, at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet. Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at barnet er vurderet til at tilhøre målgruppen, og skal altid være en direkte følge af barnets nedsatte funktionsnedsættelse, som beskrevet i målgruppevurderingen.

Generelt

Det forventes, at I som forældrene som udgangspunkt indretter jeres arbejdstid, således at behovet for tabt arbejdsfortjeneste begrænses. Der vurderes altid ud fra familiens samlede situation og andre kompenserede ydelser. Der lægges endvidere vægt på, at alle børnefamilier, uanset om deres barn har et handicap eller ej, har udfordringer med at indrette sig og få en dagligdag til at hænge sammen.

Udmåling

Ved udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste foretager kommunen en konkret og individuel vurdering af dit barns behov, omfanget af de aktiviteter du skal foretage dig i forbindelse med pasningen af dit barn og hvor mange timer, der skal anvendes hertil. Vurderingen sker på baggrund af dine oplysninger og oplysninger fra f.eks. daginstitution, skole, læge samt dine arbejdsforhold.

Omfang

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller ugen til 37 timer om ugen. For forældre der arbejder over dette timetal kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste svarende til den normale arbejdstid, selvom den er mere end 37 timer om ugen.

Tabt arbejdsfortjeneste kan gives over en aftalt afgrænset periode eller som en løbende ydelse. Hvis tabt arbejdsfortjeneste gives som en løbende ydelse, vil ydelsen gives som et fast beløb hver måned. Ydelsen udmåles på ny, hvis der sker ændringer. I har som forældrene mulighed for at dele de bevilligede timer.

For at I som forældre kan bevare jeres tilknytning til arbejdsmarkedet anbefales det, at der så vidt muligt ikke bevilliges fuld tid til den ene forælder. Er der behov for pasning svarende til fuld tid, anbefales det, at I som forældre deler timerne, når det kan lade sig gøre i forhold til jeres arbejdsgivere. I kan også tilbydes anden hjælp til at imødekomme barnets pasningsbehov, såfremt barnet kan passes af andre, fx i form af afløsning/aflastning.

Hvis jeres barn indlægges på hospital, kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste til jer begge samtidig, hvis det lægeligt dokumenteres, at der er behov for begge forældres tilstedeværelse med baggrund i operationens alvor, eller hvis I begge skal have information om, hvordan jeres barn skal behandles efter udskrivelsen fra hospitalet.

Tabt arbejdsfortjeneste kan også gives som en ad hoc ydelse f.eks. i forbindelse med hospitalsbesøg. Tabt arbejdsfortjeneste gives ligeledes som en ad hoc ydelse, når der ikke er et fast mønster i behovet for pasning, og det dermed ikke er muligt at foretage en konkret udmåling af timer, f.eks. hvis behovet for at komme tidligt hjem fra skole eller holde fridag er varierende. Hvis tabt arbejdsfortjeneste gives som en ad hoc ydelse vil ydelsen blive udbetalt for en afgrænset periode i forbindelse med et afgrænset løntab. Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste til det fravær, der er nødvendiggjort af f.eks. et møde eller en undersøgelse, og ikke nødvendigvis til hele arbejdsdage. Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste til et fravær, der er begrundet i krav fra forældrenes arbejdsgiver om, at der kun kan bevilliges fravær på hele dage. Der henvises yderligere til principafgørelse C-49-02 og 15-09.

Beregning

Bruttoindtægten fastsættes ud fra den seneste lønindtægt (lønmodtager eller selvstændig), som du har haft forud for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Lønnen dokumenterer du ved at indsende lønsedler eller seneste afsluttede årsregnskab. Arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp og andre offentlige forsørgelsesydelser anses ikke som lønindtægt.

Eventuelle tillæg, som er en integreret del af lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling. Ydelsesloftet udgør i 2025 kr. 36.622 pr. måned. Ydelsesloftet reguleres hvert år pr. 1. januar.

Forældre, der siden 2010 har været bevilget tabt arbejdsfortjeneste, får fortsat beregnet den tabte arbejdsfortjeneste uden loft.

Der henvises yderligere til principafgørelse 30-13, 97-11, 169-10, 15-09, C-52-06, C-19-05, C-36-03, O-48-99,

C-63-01, 11-15, 59-18, 4-18, 52-06, 44-14, 12-21, 105-19, 25-19.

Pension

Bidrag til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning indgår i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste, men kun hvis du har indbetalt til en pensionsordning umiddelbart før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Der kan makismalt gives 10 pct. af bruttoydelsen dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. For statsansatte tjenestemænd dog 15 pct. Beløbet indsættes i forælderens pensionskasse.

Der henvises yderligere til principafgørelse C-61-03 og 105-19.

Sparede udgifter

De eventuelle besparelser, der opnås ved arbejdsophøret skal fratrækkes nettoydelsen. Besparelserne drejer sig typisk om:

• Befordring
• Dagtilbud

Der kan ikke ske udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste under ferie, i det omfang modtageren samtidig får feriegodtgørelse/ferietillæg for optjent ferie, da der herved opstår dobbeltforsørgelse.

Lønstigning

Der ydes ikke dækning for fremtidige ydelser. Efterfølgende ændringer i forælderens løn, både i opad- og nedadgående retning ikke har betydning for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Forælderen er i stedet kompenseret igennem reglerne om satsregulering.

Tillæg til ferieformål
Ved ferieårets begyndelse beregnes et tillæg til ferieformål på 1 pct.af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Udbetalingen sker pr. 1. maj.

Der henvises yderligere til principafgørelse 74-14.

Tillæg til ferieformål ved ophør

Når bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste ophører, udbetales et tillæg på 12,5 pct.af bruttoydelsen i det foregående kalenderår til ferieformål. Er der udbetalt 1 pct. tillæg til ferieformål, indgår dette beløb ikke i beregningen. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til forælderen ved ferieårets start.

Hvis en forælder reduceres i antal timer for tabt arbejdsfortjeneste, betragtes dette som delvist ophør, og der skal udbetales tillæg til ferieformål forholdsmæssigt til det antal timer, forælderen er reduceret.

Tillæg til ferieformål er ikke at betragte som feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, hvorfor ydelserne ikke kan sammenlignes efter de to regelsæt.

Der henvises yderligere til principafgørelse C-50-03 og 74-14.

Ophør/nedsættelse af timer

Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal der træffes afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter Barnets Lov.

Hvis timetallet bliver nedsat væsentligt udbetales den fulde tabte arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på 3 måneder efter udgangen af den måned afgørelsen er truffet. Hvis betingelserne for at modtage hjælpen bortfalder og der træffes afgørelsen om ophør, udbetales hjælpen i en afviklingsperiode på 14 uger. Dette er dog ikke gældende, hvor der på forhånd er aftalt en afgrænset periode.

Hvis du som forælder i afviklingsperioden opnår en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp. Der er således ikke nødvendigvis tale om en forkortelse af hjælpen.

Kompensationen ophører automatisk, når dit barn flytter hjemmefra eller fylder 18 år.

Der henvises yderligere til principafgørelse 45-14, C-23-07 og 231-10.

Sammenhæng med andre bestemmelser A-kassen

Forælderen vejledes til at kontakte A-kassen for rådgivning om, hvordan vedkommende er stillet i forhold til evt. arbejdsløshedsdagpenge.

Barselsorlov og barselspenge

En mor er berettiget tabt arbejdsfortjeneste, når hun ikke længere har ret til barselsorlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne. Hvis hun opfylder betingelserne i begge love, er der valgfrihed.

Hvis hun har et barn med funktionsnedsættelse og føder et rask barn, har hun ret til tabt arbejdsfortjeneste, såfremt hun fortsat passer barnet med funktionsnedsættelsen.

Der henvises yderligere til principafgørelse C-28-01.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortjeneste og dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt.

Overenskomster kan indeholde bestemmelser om tjenestefrihed af familiemæssige årsager. Se fx. www.modst.dk og www.kl.dk.

Ferieloven

Hvis du afholder ferie og får udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven, som træder i stedet for en lønindtægt,

udelukker dette betaling af tabt arbejdsfortjeneste i samme periode, uanset hvornår ferien afholdes, idet der i den periode ikke er tale om en situation med mistet lønindtægt.

Oplysningspligt

Du er forpligtet til at kontakte kommunen, hvis der sker ændringer i dine arbejdsforhold eller for dit barn, som har en betydning for udmålingen af omfanget af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen kan stille tilbagebetalingskrav om for meget udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Der henvises yderligere til principafgørelse C-23-07.

Diabetes

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc i forbindelse med kontrolbesøg på hospitalet.

Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste for en periode på op til 3 måneder til forældre, hvis børn bliver diagnosticeret med diabetes. Perioden skal bruges til oplæring i brug af insulin m.v., herunder også oplæring af personale på skole eller institution.

Lægeordineret behandling

Som udgangspunkt vil der kunne gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Skal der gives løbende tabt arbejdsfortjeneste, vil det være efter aftale. Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unge, der pga. deres handicap skal gå til lægeordineret ridefysioterapi, svømning eller lign. Beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste sker ud fra:

Den tid aktiviteten varer

• Transporttiden til og fra behandlingen, såfremt dette foregår i arbejdstiden.

Nedsat immunforsvar, stor sygdomsrisiko – varierende sygdom

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende eller ad hoc.

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn og unge pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole, eller hvor det hver dag er nødvendigt at vurdere, om barnet kan komme af sted og i hvilket omfang. Der kan også gives tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnets sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole.

Det skal være lægeligt dokumenteret, at barnet har nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko mm.

Det skal altid vurderes, om fraværet kan mindskes ved en anden tilrettelæggelse af hverdagen eller arbejdsforhold. Det skal også vurderes, hvorvidt opgaven hensigtsmæssigt kan løses af en aflastningsperson eller en pasningsordning i hjemmet, jf. SEL § 84 og Barnets Lov §86.

Ny diagnosticering

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste både som en løbende ydelse eller ad hoc.

I forbindelse med diagnosticering af børn med funktionsnedsættelser, der kræver en særlig indsats, særlig kost eller lign., kan der for en kortere tidsbegrænset periode, og efter en konkret vurdering bevilges tabt arbejdsfortjeneste, så familien kan indrette sig på den nye situation.

Der henvises yderligere til principafgørelse 29-13.

Indlæggelser

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Hvis dit barns indlæggelse er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, og det er påkrævet, at en forælder er til stede, kan der gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for den ene forælder.

Hvis det er lægeligt påkrævet og dokumenteret, kan der undtagelsesvis ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig. Dette kan fx være, hvis lidelsen er så alvorlig, at begge forældres tilstedeværelse er påkrævet.

Det er muligt at få dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og det skal vurderes, om forældrene kan være omfattet af § 26 i Barselsloven.

Undersøgelser, kontroller og ambulant behandling

Fraværet skal være betydeligt, og at et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang. Det er en konkret vurdering, om der er tale om et betydeligt fravær. I vurderingen af fraværets omfang indgår begge forældres samlede fravær. Både løbende fravær og fravær på enkeltdage.

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis barn skal deltage i mange ambulante behandlinger, og hvor det er nødvendigt, at en forælder ledsager barnet.

Der gives som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste til lejlighedsvise (2-3 gange årligt) hospitalskontroller. Som udgangspunkt bevilliges der 4 timer til kontrol, undersøgelser og ambulant behandling, hvori transporttid, ventetid og undersøgelse/behandling er medregnet. Løntabet og behandling/kontrol skal være dokumenteret.

I udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i:

• Den tid behandlingen varer
• Transporttiden til og fra behandlingen, såfremt dette foregår i arbejdstiden.

Behandling, undersøgelse og kontroller skal så vidt muligt forsøges planlagt uden for forældrenes arbejdstid. Endvidere forventes det, at forældrene udnytter de muligheder, der er i deres overenskomst.

Såfremt forældrene har benyttet sig af det frie sygehusvalg, er dette forældrenes eget valg, og der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for det ekstra tidsforbrug, dette måtte medføre.

Såfremt forældrene selv har iværksat/valgt ekstra behandlinger, undersøgelser og kontroller, gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for dette.

Ligeledes ydes der ikke tabt arbejdsfortjeneste til almindelige lægebesøg, som andre forældre også vil have med deres børn.

Der henvises yderligere til principafgørelse 79-11 og 69-16.

Under udredning

Der kan gives løbende tabt arbejdsfortjeneste eller ad hoc

Hvis barnet på baggrund af foreliggende dokumentation allerede er vurderet i målgruppen og forældrene er vurderet i personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste, kan der gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udredning.

Derudover er det en forudsætning, at det samlede fravær fra arbejdet er mere end 4 dage.

Tilsyn og overvågning

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende.

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn har et stort behov for tilsyn og/eller overvågning, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller skade andre. Ligeledes kan der gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn af helbredsmæssige grunde skal overvåges, fx respiratorisk overvågning.

Behovet for overvågning vurderes konkret i forhold til barnets behov, barnets alder samt i hvilket omfang barnet kan være i dagtilbud/skole/SFO/klub.

0 – 3 år

Der bevilges som udgangspunkt ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til overvågning, idet andre børn i alderen 0 – 3 år også skal overvåges/ikke kan være alene.

4 – 18 år

Hvis der er behov for egentlig overvågning, foretages en konkret individuel vurdering af, i hvilket omfang dette er nødvendigt i forhold til forældrenes arbejdstid. I vurderingen indgår barnets alder og børns generelle behov for tilgængelige voksne.

Manglende eller urolig søvn

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende eller ad hoc for timer eller enkeltdage.

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn eller unge sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene hver nat skal tilse og ofte hjælpe barnet. Behovet kan også opstå, hvis barnet grundet manglende nattesøvn ikke er i stand til at komme af sted i dagtilbud/skole.

Til børn under 3 år gives der som udgangspunkt ikke kompensation for manglende søvn, idet andre børn under 3 år også kan have behov for at blive tilset/hjulpet af forældrene i løbet af natten.

Behovet for søvn vurderes konkret ud fra de faktiske omstændigheder. Typisk vurderes et behov til manglende nattesøvn som udgangspunkt op til 2 timers tabt arbejdsfortjeneste pr. arbejdsdag. De udmålte timer kan efter aftale sammenlægges til en ugentlig dag til indhentning af søvn. Der kompenseres ikke for det reelle antal timer, forældrene er vågne, men i det omfang forældrene forhindres i at passe deres arbejde. Der tages højde for, om forældrene har mulighed for at tilrettelægge søvnen således, at de på skift kan sove igennem eller kan sove på andre tidspunkter.

Praktiske gøremål i hjemmet

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er i dagtilbud eller skole en hel dag. Det kan, f.eks. være ved tilfælde, hvor der er et stort pasnings- og plejebehov, når barnet er hjemme, eller hvis forsørgeren er nødt til at være omkring barnet eller den unge hele tiden, når det er hjemme, således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.

Der vil i vurdering af behovet tages højde for, hvorvidt de praktiske gøremål kan planlægges og udføres på forskellige tidspunkter, herunder om der er 2 forældre og større børn i hjemmet, som må forventes at bidrage til almindelig dagligdags opgaver i hjemmet. Endvidere vil der i vurdering tages højde for, at der i dag er flere muligheder for at handle dagligvarer online eller udnytte butikker med længe åbningstider. Behovet vurderes konkret i det enkelte tilfælde. I vurderingen vil det også indgå, om pasning kan løses ved ansættelse af aflastningsperson, jf. §90 jf. Servicelovens §84 stk. 1 og § 86 i Barnets Lov.

Indkøring ved skift i tilbud

Det er en individuel konkret vurdering, og der kan gives tabt arbejdsfortjeneste i afgrænset periode.

Hjemmeundervisning

Der kan ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som varetager hjemmeundervisning i forbindelse med hjemmetræning. Det gælder uanset om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning. I forbindelse med udmåling af timer til hjemmetræningen tages der udgangspunkt i normtimen for hjemmeundervisning af børn på samme klassetrin i det skoletilbud, som barnet ellers ville have været tilknyttet. Der henvises yderligere til principmeddelelse 95-17.

Morgenpasning pga. særlige åbningstider i specialtilbud/pga. busordning

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende og ad hoc for timer og enkelte dage.

Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn er visiteret til et specialtilbud, der har særlige åbningstider, og/eller dit barn skal hentes og afleveres på faste tidspunkter grundet kørselsordningen.

I vurdering af behovet tages der udgangspunkt i specialinstitutionens åbningstider i forhold til almindelig institutioners åbningstider. Muligheden for flere afgange i kørselsordningen vil også indgå i vurderingen. Behovet vurderes konkret. I vurdering vil det også indgå, om pasning kan løses ved ansættelse af aflastningsperson, jf. SEL § 84 og Barnets Lov § 86.

Skolevægring eller behov for kortere dage i skole eller dagtilbud

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende eller ad hoc.

Hvis et barn er i et tilbud, der ikke er tilstrækkeligt støttende, skal det altid konkret undersøges, hvorvidt barnets særlige behov kan imødekommes ved en anderledes tilrettelæggelse af dag- og skoletilbud. Afprøvning af, om barnet kan være i skole med relevante støttetiltag kan være en del af sagens oplysning, med hensyn til proportionalitetsvurderingen. Tilrettelæggelsen af dag- og skoletilbud skal tage udgangspunkt i barnets behov, og ske i et tæt samarbejde mellem dagtilbud/skole, barnet og familien.

Der gives således som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste pga., at skole- eller pasningstilbuddet ikke er tilstrækkeligt støttende. Er det vurderet, at barnet ikke kan rumme at være i det nuværende skole- eller pasningstilbud, er det fortsat dag- og skoletilbud, der har ansvar for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at tilbyde pasning af barnet, indtil der hurtigst muligt er fundet en plads på et egnet dag- og skoletilbud. Af hensyn til barnet tilstræbes det, at der er fundet et egnet tilbud indenfor 3 måneder.

Der kan være konkrete situationer, hvor barnet ikke kan rumme at være i det nuværende skole- eller pasningstilbud på trods af, at skolen/dagtilbuddet stiller nødvendige ressourcer til rådighed. I disse situationer kan der efter en konkret og individuel vurdering gives tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet hjemme, indtil et egnet dag- og skoletilbud er fundet.

Hvis barnet ikke kan komme i skole/dagtilbud, fx på grund af en belastningsreaktion, skal skole- eller dagtilbud sammen med barnet og forældrene lave en konkret plan for, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så barnet kan vende tilbage til skole eller pasning hurtigst muligt. Af hensyn til barnet skal det tilstræbes, at perioden maksimalt er på 3 måneder. Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste, indtil der er etableret/tilrettelagt et skole- eller pasningstilbud, der tager højde for barnets funktionsnedsættelse.

Såfremt et barn pga. smerter eller udtrætning har behov for reduceret skema, laves konkret aftale mellem skole- eller pasningstilbud og forældrene. Det er en forudsætning, at skole- eller pasningstilbud har forsøgt at tilrettelægge tilbuddet for at undgå eller minimere udtrætning, og at barnet ikke kan rumme skole- eller pasningstilbuddet uanset tiltag, før der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Der henvises yderligere til principafgørelse C-23-03, og C-11-03.

Skolemøder i ”særlige” tilfælde

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til almindelige skolemøder, forældremøder og andre aktiviteter i skoleregi.

Hvis der er tale om ekstraordinært mange møder, kan disse møder indgå i den samlede beregning af nødvendigt fravær fra arbejde. Forældrenes samlede fravær skal overstige 4 arbejdsdage inden for et år, for at der kan gives tabt arbejdsfortjeneste. I udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i mødernes varighed og forældrenes arbejdsdag. Møderne skal som altid forsøges aftalt uden for forældrenes arbejdstid.

Strejke i dagtilbud/skole/SFO

Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på grundlag af et pasningsbehov, der udelukkende opstod som følge af strejke på en skole og i en skolefritidsordning.

Der henvises yderligere til principafgørelse 40-14.

Møder med fagpersoner i Rødovre Kommunes interne støttende indsatser el. lign. i forbindelse med bevilligede forløb

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Møder med fagpersoner el.lign. tilrettelægges som udgangspunkt ud fra forældrenes arbejdstid. Såfremt dette ikke er muligt, og fagperson anser mødet for nødvendigt, kan forældrenes samlede fravær fra arbejde i denne forbindelse indgå i beregningen af nødvendigt fravær fra arbejde.

Forældrenes samlede fravær skal overstige 4 arbejdsdage, for at der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste. I udmåling af tabt arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i mødernes varighed og forældrenes arbejdsdag.