Fritid for unge

Fritid for Unge er et fritidstilbud til alle unge mellem 13-18 år, der bor i Rødovre eller går på en skole i kommunen.

Fritidsaktiviteter

Hos Fritid for Unge kan de unge tilmelde sig gratis fritidsaktiviteter inden for alle genrer: Sprogfag, hjælp til skolefag, musik, kreativitet, sport, knallertkørekort mv. Materialer er også gratis.

De unge kan også selv komme med forslag; vi opretter gerne nye hold ud fra de unges ideer - og hvis man kan samle 5 unge, så er vi klar på at undersøge mulighederne.

Undervisningen

Undervisningen i Fritid for Unge foregår oftest efter skoletid og ud på aftenen i hverdagene.

Man må meget gerne prøve at komme til undervisning - og stoppe igen, hvis det ikke lige var sagen...

Majoriteten af holdene foregår på Ungecenter2610, Nørrekær 8. Men nogle hold foregår også andre steder, fx Islevbadet, TekX mv.

Socialt

På Ungecenter2610 kan man hænge ud i Ungecafeen fra 15:30-20:00 mandag, onsdag og torsdag i forbindelse med, at man skal til undervisning.

Fritid for Unge laver også events for unge i løbet af året fx en DISKOFEST, Demokratidag, Åben Skole for folkeskolerne og andet.

De unge kan deltage på rejser, lejrture, camps, ekskursioner mv. Deltagelse kræver dog en egenbetaling. Der er mulighed for at søge om tilskud via afdelingslederen. Nogle rejser kræver at man går i minimum 8. klasse.

Rødovres Fælleselevråd har base hos Ungecenter2610 og faciliteres af afdelingslederen for Fritid for Unge.

Kontakt os

Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice