Om jordforurening

Hvad er jordforurening – og hvornår bliver en grund kortlagt? Hvad betyder det at grunden at kortlagt?

Kort om jordforurening

For at få overblik over jordforurening i Danmark skal forureninger, der udgør en trussel for miljøet, kortlægges. Forureningen stammer ofte fra virksomheder og værksteder. Det betyder, at når der er konstateret en forurening på en ejendom eller når der er mistanke om forurening på en ejendom skal denne kortlægges. Region Hovedstaden står for kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde.

Kortlægning sker på to niveauer

Arealerne kortlægges på to niveauer, alt efter hvor præcist kendskabet til forurening er.

En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når man ved, at der har været aktiviteter på arealet som gør, at jorden kan være forurenet. Et eksempel er en fabrik, der har brugt kemikalier, som er skadelige for mennesker og grundvand.

En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når man på baggrund af en teknisk undersøgelse ved, at jorden er forurenet. Viser undersøgelsen, at kun en del af grunden er forurenet, er det kun den forurenede del der kortlægges.

Hvor er der forurenet?

Når en ejendom bliver kortlagt registreres dette i det offentlige matrikelregister. Du kan se om din grund der kortlagt ved at søge i Det Offentlige Matrikelregister.

På Danmarks Miljøportal kan du se, hvor der er kortlagt forurening. Og du kan læse mere om jordforurening og meget mere om miljø og natur.

Har du spørgsmål til forurening på din ejendom kan du kontakte Miljøkontoret i Teknisk Forvaltning på telefon 36 37 70 00 eller Region Hovedstaden på telefon 48 20 50 00.

Økonomiske konsekvenser

Du skal være opmærksom på, at en forurenet grund kan falde i værdi og være vanskeligere at sælge. Dertil kommer, at det kan det blive dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på en forurenet grund, da kommunen f. eks. kan stille vilkår til byggeriets udførelse. Desuden vil bortskaffelse af forurenet jord være forbundet med omkostninger.

 

Borger

Skriv sikkert

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv personfølsomt post - Jordforurening

Virksomhed

Skriv sikkert

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv personfølsomt post - Jordforurening (Virk)

Kontakt os

Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice