Ring 1-1-2
Ring 1-1-2, hvis uheldet er ude, olietanken springer læk og olien fosser ud. Alarmcentralen sørger for at rekvirere Beredskabet.
Underretning om jordforurening
Efter bestemmelserne i Jordforureningsloven og Miljøbeskyttelsesloven skal spild af olier og kemikalier på jorden eller til vandløb eller kloaksystemet altid anmeldes til kommunen.
Støder du på jordforurening i forbindelse med jordarbejder, ombygning eller lignende skal Kommunen underrettes og arbejdet standses i det forurenede område. Underretning kan ske til Miljøkontoret på telefon 36 37 70 00.
Miljøkontoret kan give dig hjælp til, hvordan du skal forholde dig til en konstateret jordforurening. Her kan du få hjælp til, hvordan en oprydning foregår, udtagning af jordprøver og analyse af disse samt håndtering og bortskaffelse af forurenet jord.