Kontakt os
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Har du har en god idé til én/flere grønne lokale aktiviteter? Med den nye Grøn Pulje har du nu muligheden for at søge økonomisk støtte til din aktivitet.
Formålet med puljen er at støtte borgere i Rødovre Kommune, der ønsker at bidrage til en mere klimavenlig by gennem grønne aktiviteter/fællesskaber.
Aktiviteten skal være almennyttig og være:
Eksempler på aktiviteter:
Alle borgere, foreninger, grundejerforeninger, boligselskaber, grupper, organisationer eller andre der har deres virke i Rødovre Kommune. For institutioner kræves det, at en borger (fx en elev eller forælder) er tovholder på aktiviteten.
Du kan søge Grøn Pulje ved at udfylde ansøgningsskemaet øverst på siden.
Ansøgningen er løbende og indtil puljen er opbrugt.
Der gives maksimalt tilskud på 10.000 kr. til hver aktivitet.
Puljens størrelse er på 100.000 kr. og uddeles løbende indtil puljen er opbrugt. Puljen har været åben for ansøgninger siden 15. maj 2025 og puljen er en forsøgsordning.
Ring eller skriv gerne og få råd og vejledning til din grønne aktivitet på tlf. 36377295 eller send en mail via Digital Post Att: Klima
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Du vil blive kontaktet inden for ca. 10 arbejdsdage, efter vi har modtaget din ansøgning. Aktiviteterne godkendes af kommunen inden for puljens formål og rammer. Sender du din ansøgning i juli måned, kan du forvente svar inden for 4 uger.
Du vil herefter modtage svar om du kan få støtte. Hvis du får støtte, skal du udfylde en tro- og love-erklæring, hvorefter du får udbetalt det godkendte beløb.
Vær opmærksom på, at nogle steder kan kræve en tilladelse, som skal være på plads inden aktiviteten afholdes (fx brug af kommunale grønne arealer). Det hjælper vi gerne med, men kan betyde at det tager lidt længere tid at behandle sagen.
Du skal senest 1 måned efter aktiviteten er afholdt, indsende et regnskab samt kvitteringer for udgifter. Hvis du har fået penge, som ikke er blevet brugt, skal de tilbagebetales.
Du skal ved afregning lave en kort evaluering, hvor du besvarer:
I Rødovre findes lokale grønne nabofællesskaber, hvor folk samles for at gøre noget for den grønne omstilling. Flere fra de lokale grønne nabofællesskaber i Rødovre samarbejdede om at hjælpe børnefamilier med at få inspiration til at lave lækker, nærende, mættende og bæredygtig mad derhjemme. Modtagerne af Grøn Pulje arrangerede et madpakkekursus, der engagerede og uddannede børn og deres forældre i at lave madpakker sammen med masser af næring, og som børn glæder sig til at spise. Madpakkekurset var også med til at fremme kendskab til og forbrug af lokale, bæredygtige råvarer, herunder bønner, linser og andre plantebaserede fødevarer. Det var meget populært, for der blev afholdt to madpakkekurser den 25. oktober og den 22. november i 2025, og tilmeldingerne til begge kurset blev fyldt op, og flere tilmeldte sig på venteliste!
De tre frivilligdrevne fællesskaber Kreaklubben, Lapperiet og Repair Café inviterer på hver deres måde lokale ind i deres hyggelige fællesskaber, der alle har fokus på at reparere eller genbruge ting eller tøj. Mange brugere kommer igen og igen og er med til at skabe og udvikle deres gode fællesskaber. De tre fællesskaber samarbejdede om at afholde et arrangement, der var med til at styrke lokalområdets mulighed for at kunne genbruge tøj og andre tekstiler i stedet for at smide dem ud, ved at have fokus på reparationer eller redesign af de tekstiler, som de allerede har. Helt konkret afholdte de et arrangement, hvor deltagere fik inspiration og hjælp til at reparere og upcycle deres tøj og tekstiler. Fællesskaberne havde en oplevelse af, at der er reparationer, såsom at skifte en lynlås i en jakke eller oplægning af cowboybukser (syning gennem flere lag kraftigt stof), som de ofte måtte opgive, da deres symaskiner ikke var kraftige nok, og derfor ikke kunne håndtere opgaven. Og selvom mange reparationer kan udføres i hånden, er det ikke altid muligt. Derfor fik de bevilget penge til to nye kraftige og brugervenlige symaskiner, der gjorde det muligt for deltagerne at lære at reparere deres brugte tekstiler.
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.