Miljø- og nabovenlig brug af brændeovne og pejse
Miljø- og nabovenlig brug af brændeovne og pejse
Ved at følge et par gode fyringsråd er du med til at mindske udledningen af partikler, og dermed bevare et godt naboskab, når du bruger din brændeovn eller pejs.
Få gode råd om optænding på miljøstyrelsens hjemmeside
Brændet
Brug kun tørt brænde der er beregnet til brændeovn og pejs.
Fugtigheden i brændet bør være under 18 %
Brændet skal være lagret i mindst et og gerne to år, efter det er savet og kløvet.
Brug ikke hverken vådt eller overfladebehandlet træ i brændeovnen
Du kan se mere om optænding og brænde på miljøstyrelsens hjemmeside
Brug brændeovnen rigtigt
Tænd op i toppen af brændet. Derved fjerner du op mod 80 % af de sundhedsskadelige partikler.
Sørg for at tilføre rigelig luft til brændeovnen og dosere brænde i rette størrelse, så undgår man sod i skorstenen og udsendelse af partikler.
Undgå at fylde meget brænde i brændeovnen ad gangen, da dette giver en dårlig og uren forbrænding.
Undgå klage over røg fra din brændeovn
Når der er tændt op i brændeovnen, er det en god ide at gå udenfor og tjekke om der kommer synlig røg op af skorstenen, og om det lugter.
Hvis det ryger eller lugter fra skorstenen er din nabo sandsynligvis generet. Synlig røg skyldes formentlig enten for lidt luft til brændet eller at brændet ikke er tørt nok. Forsøg dig frem efter fyringsrådene indtil røgen er næsten usynlig. Hvis ikke det hjælper så kontakt skorstensfejeren.
Se mere om tjek af røg på miljøstyrelsens hjemmeside
Klage over brændeovne
Hvis du oplever væsentlige gener fra din nabos brændeovn skal du henvende dig til Miljøkontoret i Teknisk Forvaltning på telefonnr. 36 37 70 00 eller send e-mail via Digital Post.
Lugtgener fra brændeovne reguleres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 42
Skrotning af brændeovn
Når du skrotter en brændeovn og sløjfer afkastet, skal du sende end e-mail via Digital Post til Byggesags- og Erhvervsafdelingen i Rødovre Kommune. Herefter vil oplysningerne blive ajourført i Bygnings- og boligregistret, BBR.
Skorstensfejning skal afmeldes direkte hos skorstensfejer Max Sander. Max Sander kan også kontaktes om eventuel tilbagebetaling af gebyr opkrævet via skattebilletten.