På Miljøportalen kan du finde viden om forurening på den konkrete grund og dermed afklare, hvilke tilladelser der skal søges om.
Du skal søge Rødovre Kommune om tilladelse, hvis du ønsker at:
- Ændre anvendelsen af en forurenet grund til et af følgende formål: bolig, institution (skole, børnehave, vuggestue, plejehjem m.m.), offentlig legeplads, sommerhus, kolonihave eller lignende.
- Udføre bygge-, grave- eller andet anlægsarbejde på en kortlagt grund.
- Fjerne forureningen fra grunden, således at den kan udgå af regionens kortlægning.
- Genanvende forurenet jord indenfor eller udenfor ejendommen.
Tilladelse efter jordforureningsloven
Kommunen skal meddele tilladelse efter jordforureningsloven inden byggetilladelsen kan gives. Der kan f.eks. blive stillet krav om, at du får undersøgt forureningen nærmere, at du skal opgrave forurenet jord, og at du skal bortskaffe jorden til et godkendt modtageanlæg. I særlige tilfælde bliver der stillet krav om etablering af byggetekniske foranstaltninger, for at afværge eventuelle indeklimaproblemer.
Når du ansøger kommunen om lov til ændring af anvendelsen af grunden og/eller anlægs- og gravearbejde, skal du benytte vores ansøgningsskemaer, som du kan finde via linket.
Flytning af jord og bortskaffelse af jord over 1 m3 skal anmeldes til Rødovre Kommune via Jordweb.