Hvis du skal nedrive eller renovere en eller flere bygninger (eller dele af bygninger) med et samlet etageareal på 250 kvadratmeter eller mere skal det fra 1. juli 2025 ske som selektiv nedrivning. Selektiv nedrivning skal udføres af en autoriseret nedriver jf. §9 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (BKG af 21. maj nr. 496 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde).
Hvis projektet omfatter mindre end 250 kvadratmeter, og du har mere end 1 ton byggeaffald, skal du stadig anmelde affaldet, men så er projektet ikke omfattet af selektiv nedrivning – gå til siden byggeaffald for mere info.