Beboerklagenævnet i Rødovre Kommune kan blandt andet træffe afgørelser i følgende tvister mellem lejere og boligselskabet, når der er tale om alment boligbyggeri:
- Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser
- Boligens stand ved indflytning
- Vedligeholdelse og istandsættelse
- Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum
- Betaling af varme, vand og lignende
- Bytte og fremleje
- Husordensovertrædelser
- Lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiet
Da Beboerklagenævnet er neutralt, kan nævnet ikke rådgive eller vejlede hverken udlejer eller lejer. Vejledning kan søges hos en grundejerforening, lejerorganisation, ejendomsadministrator, advokat, retshjælp, advokatvagten på Rødovre Bibliotek (gratis) m.v.
Sagsbehandlingstiden er som udgangspunkt 4-5 måneder.