Kontakt os
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Standsning og parkering er reguleret af færdselsloven og indskærpet med skiltning på vejnettet, samt i kommunens lokale parkeringsregler.
Særlige regler for lastbilparkering
Særlige regler for busstoppesteder
Parkering må ikke ske:
Parkering ved ladestandere
Reglerne for standsning og parkering gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet. Det gælder også for standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg og beredskabet.
I forbindelse med vejarbejder, ledningsarbejder eller byggerier kan det være nødvendigt at skilte standsnings- og parkeringsforbud af hensyn til afviklingen af trafikken, mens arbejdet pågår.
Den midlertidige skiltning skal efterfølges på samme måde, som permanent skiltning.
Når den midlertidige skiltning kommer op, går der 24 timer, før forbuddet kan håndhæves. Ved opsætning af forbuddene registreres bilerne på vejen, så der kan ses om bilen var der før forbuddet blev opstillet.
Det tilstræbes, at ved planlagte, kortvarige arbejder opsættes en undertavle med varsling om, fra hvilken dag forbuddet er gældende. Ved større vejprojekter sættes der normalt ikke datoer på, da arbejdsperioden kan ende med at blive forlænget.
Siden vej- og ledningsarbejder kan både være planlagte eller akutte, anbefaler vi, at der aldrig foretages langtidsparkering på vejene. F.eks. i forbindelse med, at der tages på ferie, hvor du ikke har mulighed for at flytte bilen med en dags varsel.
Bekendtgørelse om standsning og parkering i Rødovre Kommune
I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1 jf. § 92c, stk. 4 har Rødovre Kommune med samtykke fra Københavns Vestegns Politi truffet følgende bestemmelse om parkering på offentlige kommunale veje og på de private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed:
§1
Køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser, autocampere m.v.), påhængskøretøjer (trailer, campingvogne m.v.), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl. 19-7 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.
Stk. 2: Uanset stk. 1 må påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 2000 kg dog parkeres i indtil 24 timer, med mindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
§2
Inden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg standses eller parkeres delvist på fortov med maksimalt halvdelen af køretøjet og højst to hjul i køretøjets længderetning, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.
§3
Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af færdselslovens § 121.
§4
Bekendtgørelsen træder i kraft d. 01.04-2014. Samtidigt ophæves tidligere udstedte lokale standsnings- og parkeringsbestemmelser.
Handicapparkering er reserverede parkeringspladser for personer med handicap. Disse pladser er markeret med skiltning og/eller afmærkning i p-båsen og skal kun benyttes af køretøjer med gyldig handicapparkeringstilladelse.
Handicapparkeringskort skal altid være synligt placeret i forruden ved parkering.
Overtrædelser af reglerne for handicapparkering straffes med dobbelt afgiftstakst.
Det er vigtigt at følge de specifikke regler for handicapparkering for at sikre, at pladserne er tilgængelige for dem, der har brug for dem.
Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er pladsen optaget, gælder de samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.
Ansøgning om handicapkort
Ansøgning om handicapplads
Muligheden for at få en reserveret handicapplads afhænger af, hvor du bor, og om der er parkeringsmuligheder tilknyttet din bolig.
Egne parkeringspladser til boligen:
Ingen parkeringsmuligheder til boligen:
Hvis ansøgningen skal behandles iht. Serviceloven videresender Anlæg og Vej ansøgningen til Visitationen.
Det kan være udfordrende at afgøre, om du parkerer på et offentligt eller privat areal. Den nemmeste måde at finde ud af dette på er ved at kigge på skiltningen, der angiver parkeringsreglerne.
Både på private veje og private fællesveje kan der gælde specifikke parkeringsregler. Disse regler håndhæves af private parkeringsselskaber, som har indgået aftaler med grundejeren eller vejejeren om at håndhæve parkeringsreglerne.
En privat grundejer har ret til at kræve betaling for parkering på deres grund og kan pålægge afgifter, hvis du parkerer i strid med de angivne regler. Det er en del af ejerens ret til at udnytte sin ejendom.
Alle kommunens parkeringspladser er som udgangspunkt åben for offentligheden, og det er gratis at parkere i Rødovre Kommune på offentlige veje.
Rødovre Kommune har ikke parkeringslicenser til beboere eller erhvervsdrivende.
Fra 5. januar 2026 har Parkering Nord ansvaret for at overvåge parkering og udstede afgifter i Rødovre Kommune.
Parkering Nord udfører kontrol og udstedelse af afgifter i henhold til færdselslovens bestemmelser for standsning og parkering, kommunens lokale parkeringsbekendtgørelse samt de skiltede standsnings- og parkeringsrestriktioner på vejene.
Parkeringskontrollen udføres på de offentlige veje, samt på de private fællesveje, som ikke har egne parkeringsregler med privat håndhævelse.
Du kan læse mere om Parkering Nord på deres hjemmeside - Parkeringskontrol Nord
Kontrol og afgifter
Parkering Nord står håndhævelse af parkeringsreglerne og for udstedelsen af parkeringsafgifter.
Klage over parkeringsafgift
Rødovre Kommune behandler ikke klager over parkeringsafgifter. Klager over afgifter vil blive henvist til at tage kontakt til Parkering Nord.
Rødovre Kommune har et regulativ, der regulerer motordrevne køretøjer i tomgang i kommunen, som du kan finde her.
Regulativ for motordrevne køretøjer i tomgang
Regulativ vedrørende adgangen til at lade motoren i holdende motordrevne køretøjer være i gang.
Dette regulativ er udfærdiget i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982, kap. 12, punkt 7 og kap.15 punkt 2.
Regulativ for motordrevne køretøjer i tomgang –gældende i Rødovre Kommune
§ 1. Motoren i et holdende motordrevet køretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt og højst 1 minut.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, så længe det motordrevne køretøj befinder sig i trafikkø, eller så længe det af hensyn til køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning, udrykningskøretøjer med lyssignal i gang, komprimering af affald, tilvejebringelse af trykluft eller i lignende specielle tilfælde.
Undtaget fra bestemmelsen er endvidere den motoranvendelse, som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor.
§ 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1 straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.
§ 3. Dette regulativ træder i kraft den 1. juli 1990.
Ovennævnte bekendtgørelse er senere erstattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 (§ 15 vedr. tomgang) ”Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, hygiejniske forhold m.m.”
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.