Rødovre Kommune er en af kommunerne i samarbejdet om en letbaneforbindelse mellem Lyngby og Ishøj. Rødovre kommer til at blive betjent af en letbanestation, Rødovre Nord, som kommer til at ligge på Nordre Ringvej ved Slotsherrensvej i Islev.
Du kan læse mere om visionerne og planer for letbaneprojektet på Hovedstadens Letbanes hjemmeside: www.dinletbane.dk
Ledningsomlægninger og anlægsarbejder langs Ring 3 er gået i gang og forekommer frem til 2025. De mange anlægsarbejder vil komme til at påvirke fremkommeligheden og trafikken langs Ring 3 samt trafikken på de tilstødende vejforbindelser. Du kan læse mere om anlægsprojektet og dens igangværende anlægs- og vejarbejder i Rødovre hos Hovedstadens Letbane på www.dinletbane.dk