Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948, det vil sige alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.
Rødovre Kommune modtager hvert år en liste over udsendte/veteraner med bopæl i kommunen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Listen er naturligvis undtaget dem som ikke ønsker at blive kontakte af kommunen i forbindelse med den årlige Flagdag samt dem, som har beskyttet adresse. Rødovre Kommune ønsker at nå ud til så mange veteraner som muligt og arbejder derfor på også at modtage lister fra de øvrige nævnte instanser.
Herudover giver vi hvert år mulighed for, at udsendte/veteraner kan tilmelde sig arrangementet via kommunens hjemmeside. Men vi vil også meget gerne give mulighed for, at udsendte/veteraner kan tilkendegive, at de ønsker at modtage invitationen til det årlige arrangement i deres personlige digitale post. Det kan gøres ved at udfylde formular længere oppe på siden.