Plant et træ

Siden 2013 har Rødovre Kommune fejret sine nyfødte borgere ved at tilbyde at plante dem deres helt eget træ i kommunen. Børnetræerne, som de hedder i daglig tale, blev først placeret i Frugtlunden, og sidenhen har de spredt sig ud i resten af kommunen.

Tilmelding

En gang årligt sender Rødovre Kommune et brev ud til de nybagte forældre med et tilbud om at få plantet et træ. Brevet sendes ud via digital post, og tilmelding foregår ved, at forældrene besvarer brevet inde fra E-boks, ligesom man ville besvare en e-mail. Hvis man ikke er tilmeldt e-boks, vil man modtage et helt almindeligt brev. 

Frugtlunden

I 2013-2014 er der plantet forskellige slag frugttræer i Frugtlunden i forbindelse med ”Plant et træ for hver nyfødt Rødovreborger”

Frugtlunden, er en stor grøn lund beliggende i den nordvestlige del af kommunen, hvor Vestvolden krydser Jyllingevej.

Der er to indgange til Frugtlunden fra cykelstien, der løber på den vestlige side af Fæstningskanalen på Vestvolden.

Hele frugtlunden er indhegnet, af hensyn til råvildt, således at frugttræerne ikke bliver spist, men man er velkommen til at gå derind. En fast grussti fører op til to bord- og bænkesæt, så man kan nyde en madpakke på området.

I 2013-2014 er der plantet forskellige slag frugttræer i Frugtlunden i forbindelse med ”Plant et træ for hver nyfødt Rødovreborger”. Derfor har alle træer et lille skilt med en fødselsdagsdato og et trænummer. Træarterne varierer mellem æblesorter, paradisæblesorter, blommesorter og kirsebærsorter.

Hvis du er i tvivl om, hvor dit barns træ står, så kontakt Park- og Naturafdelingen via Digital Post. 

Plant et træ

Her finder du oplysninger om Plant et træ.

Indtast nummeret på et træ i søgefeltet - tryk enter og træet vil blive markeret på kortet.

Skriv sikkert

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv personfølsomt post

Husk at udskifte Shared Modules med relevant postkasse

Kontakt os

Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice