
I kommunen findes mange forskellige grønne områder, med mulighed for både naturoplevelser og masser af friluftsmuligheder. Vestvolden med Kagsmosen er det største naturområde. Der findes 4 større parker: Espelunden, Schweizerdalsparken, Stadionparken samt Viemoseparken, hvoraf de 3 sidste er anlagt i forbindelse med søer. I Stadionparken og i Espelunden findes anlagte legepladser. Derudover findes der mange små grønne oaser langs stier og veje som f.eks. rosenhaven ved Rødovre Parkvej, juletræsgrunden med sommerblomster ved Roskildevej, de grønne områder langs Rødovre Parkvej mv.
Det er tilladt at benytte parkerne og de grønne områder til ophold, boldspil, petanque mv. og i Schweizerdalsparken er der anlagt en fodboldbane til offentlig brug.