Genoptræning

I Træningscentret er der ansat ergo – og fysioterapeuter, og de opgaver, der varetages, indgår som en del af en borgers rehabilitering.

Genoptræning

Genoptræning varetager genoptræning af borgere, som udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan, eller borgere henvist via Visitationen. Alle kan i princippet henvende sig til visitatorerne, men typisk er det borgeren selv, egen læge, pårørende eller hjemmeplejen der henvender sig, fordi de mener, der er behov for genoptræning.

Desuden varetages opgaver, hvor sundhedsfremme og forebyggelse falder inden for træningsområdet. Borgene kan også henvises fra hospital eller af egen læge til træning efter forløbsprogrammer i forbindelse med kræft, KOL, type2diabetes, hjerte-kar- og lænderyg sygdomme.

Hovedparten af træningen foregår i Genoptrænings lokaler,  og i Vestbadet til type2diabetes rehabilitering. Der kan også trænes i distriktet, for eksempel i borgerens lokalområde og eget hjem.

I Træningscentret er der ansat ergo – og fysioterapeuter, og de opgaver, der varetages, indgår som en del af en borgers rehabilitering. Rehabilitering er en samlet, målrettet indsats, for at borgeren på trods af handicap og aldring kan opnå et meningsfyldt liv med så stort mål af selvstændighed og egenomsorg, som muligt.

Da rehabiliteringsopgaven er en samlet indsats, der skal udføres af alle medarbejdergrupper omkring borgeren, yder ergo - og fysioterapeuterne ud fra deres faglige viden konsulentbistand til Hjemmeplejen, plejeafdelinger og pårørende.

Terapeuterne varetager ikke egentlige plejeopgaver, men instruerer personalet i de tilfælde, hvor plejeopgaven har elementer af vedligeholdelse eller er af forebyggende karakter.

Samarbejdspartnere

Træningscentrets samarbejdspartnere er primært Hjemmeplejen, plejehjemmene, Visitationen og læger/hospitaler.

Der er regelmæssige møder med hjemmehjælpsgrupperne, eftersom den faste hjemmehjælp ofte er den vigtigste samarbejdspartner og den person, der er tættest på borgeren og dennes hverdag.

Adresse

Slotsherrens Vænge 4
2610 Rødovre
36 37 81 60

Kontakt os

Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice