Formålet med et træningsforløb er, at du kan bevare eller genskabe et aktivt og uafhængigt liv ved at styrke dine færdigheder i dagligdagen. Et træningsforløb er for dig, der har mistet færdigheder og styrke på grund af skade eller sygdom, der ikke er relateret til en sygehusindlæggelse.
Et træningsforløb har til formål at gøre dig bevidst om dine ressourcer, og hvordan du bedst udnytter dem, så du bliver i stand til at træne selv, og er mindst muligt afhængig af andres hjælp. Et træningsforløb kan også have til formål at støtte dig i at fastholde dine ressourcer og dermed forebygge, at du mister evnen til at udføre daglige opgaver, som at købe ind, støvsuge osv.
Indsatserne består af Genoptræning og Vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86, stk. 1 og 2.
Sagsbehandlingstiden fra du ansøger om genoptræning eller vedligeholdende træning til du modtager en afgørelse er fra to og op til seks uger.