Skriv sikkert
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Ønsker du at påvirke forholdene i kommunen eller regionen, har du mulighed for at stille op til valg.
Du skal være valgbar for at stille op til kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget). Det betyder, at du skal opfylde nogle grundlæggende betingelser for at stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, det vil sige, hvis man:
Personer, der er umyndige, har også ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke have fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Der er fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der:
Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:
Alle, der opstiller til kommunale og regionale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Kandidatlisten skal blandt andet have et navn (listebetegnelse).
Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.
For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at kandidatlisten stiller op.
En kandidatliste kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan den, hvis kandidatlisten blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet 9 uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis regionen.
Kommunalvalg: Til kommunalvalg skal kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50. I Københavns Kommune er mindsteantallet 150.
Regionalvalg: Til regionalvalg skal kandidatlisten have:
Underskrifterne skal indsamles i et hæfte, som du kan få hos kommunen eller regionen. Hæftet med underskrifter skal indleveres sammen med kandidatlisten.
Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.
Kandidatlisten skal indeholde:
Kandidatlisten og hæftet med stillernes underskrifter skal indleveres til kommunen eller regionen senest 7 uger inden valgdagen (inden kl. 12). Du kan tidligst indlevere kandidatlisten 9 uger før valgdagen.
Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (inden kl. 12) og tidligst 11 uger før valgdagen.
Kommunen offentliggør snarest muligt, efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet, en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater.
Inden da skal valgbestyrelsen i kommunen eller regionen godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på
stemmesedlen ud for navnet på kandidatlisten.
Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt
bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav
listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan
opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver til folketingsvalg, som de
også kan bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg. Ingen lokallister kan bruge disse bogstaver.
Opstillede kandidatlister har mulighed for at støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem partier, der står hinanden politisk nær, men det er ikke en betingelse.
Et valgforbund medfører, at forbundet ved beregningen af mandatfordelingen betragtes som én kandidatliste. Det kan i nogle tilfælde betyde, at kandidatlisterne tilsammen får et mandat mere, end hvis de ikke indgik i valgforbund.
Valgforbund skal anmeldes skriftligt til valgbestyrelsen på en særlig formular. Du kan få formularen hos den kommune eller region, hvor kandidatlisten stiller op. Hvis man ønsker at trække et anmeldt valgforbund tilbage, skal tilbagetrækningen også ske skriftligt til valgbestyrelsen. Der er ikke en formular til det.
Anmeldelsen af valgforbund og meddelelsen om tilbagetrækning skal for hver kandidatliste være underskrevet af kandidatlistens repræsentant. Hver kandidatliste kan kun indgå ét valgforbund. Hvis en kandidatliste har indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten ikke som deltager i nogen af forbundene.
Anmeldelse eller tilbagetrækning af valgforbund skal ske til valgbestyrelsens formand kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen.
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Rødovre Rådhus
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.