Miljø og Natur fører tilsyn med virksomheder i Rødovre, for at sikre, at din virksomhed overholder miljølovgivningen. Rødovre Kommune er tilsynsmyndighed for en række forskellige virksomheder, som afhænger af størrelse og type og kan opdeles i:
- Godkendelsespligtige virksomheder (Listevirksomheder) i henhold til bilag 1 og bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.
- Virksomheder der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
- Autoværksteder, der er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen.
- Maskinværksteder, der er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen.
- Øvrige virksomheder, der er reguleret efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven.
På miljøtilsyn kontrolleres om de fysiske forhold på virksomhederne er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Derudover kontrolleres om virksomheder har de fornødne tilladelser og godkendelser på området.
Måske har vi allerede været besøg på din virksomhed, eller også kommer vi måske snart på besøg.
Nedenfor kan du se, hvad vi ser efter, når vi er på miljøtilsyn, og hvorfor din virksomhed skal betale et miljøgebyr for tilsynet.