Undervisningstilbud i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune tilbyder en række undervisningstilbud, der er tilpasset forskellige behov og ønsker. Her kan du læse om Juniormesterlære, sprogundervisning samt reglerne for undervisningspligt og hjemmeundervisning.

Juniormesterlære

Juniormesterlære er et tilbud til elever i 8. og 9. klasse, der ønsker en skolegang, som kombinerer faglig undervisning med praktisk erfaring.
Formålet med Juniormesterlære er at give eleverne mulighed for at afprøve deres interesser og få en bedre forståelse af fremtidige uddannelses- og karriereveje.

Læs mere om juniormesterlære

Sprogundervisning

Tosprogede elever

Rødovre Kommune tilbyder sprogundervisning til tosprogede elever fra en række lande:

EU-lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, England, Finland, Frankrig, Græken­land, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

EØS-lande: Island, Liechtenstein, Norge.

Tilbuddet gælder ligeledes børn fra Færøerne og Grønland.

Modtagerklasser

Hvis dit barn for nyligt er kommet til Danmark og ikke taler dansk, kan Rødovre Kommune tilbyde særlig tilrettelagt undervisning i dansk i vores modtagerklasser. Her samles børn og unge med forskellige baggrunde og sprog.

Læs mere om sprogundervisning

Undervisningspligt og hjemmeundervisning

Der er undervisningspligt i Danmark, så alle børn skal som udgangspunkt modtage undervisning fra den 1. august i det år, barnet fylder 6 år. Undervisningspligten kan opfyldes på en folkeskole, privatskole eller gennem hjemmeundervisning.

Læs mere om undervisningspligt og hjemmeundervisning