Ansøg om tilskud til energivejledning
Tilmeldingsmodulet er åbent
Rødovre Kommune sætter fokus på klimaet ved at understøtte udviklingen af energivenlige boliger. Det gør vi ved at tilbyde energivejledning til private boligejere. Projektet er en del af implementeringen af indsats 5+6 i DK2020-Klimahandlingsplan, som handler om at få flere energivenlige boliger i kommunen og højne viden om renovering frem for nedrivning.
Rødovre Kommune tilbyder energivejledning til de boligejere, som har størst potentiale for CO2-reduktion ved energirenovering. Hvis du ejer et fritliggende enfamiliehus, række-, kæde- eller dobbelthus fra før 1980, som ikke har et energimærke eller som har et energimærke D, E, F eller G kan du ansøge om energivejledning. Hvis du lever op til ovenstående kriterier, så kan du ansøge. Energivejledningen består i et besøg fra en energivejleder, som kommer ud til din bolig og foretager en energigennemgang. På baggrund af gennemgangen tilsendes en energirapport med tekniske beregninger og anbefalinger til CO2-besparelser og økonomiske besparelser. Tilmelding til energivejledning koster 500 kr. i depositum, som tilbagebetales, hvis der inden for 12 måneder, efter energirapporten er udarbejdet, foretages energiforbedrende tiltag. Der er begrænset antal pladser og tilmelding foregår efter ’først til mølle’ princip. Hvis du bor i en rækkehusbebyggelse, anbefaler vi derfor at I ansøger sammen og finder et hus i bebyggelsen, som kan være repræsentativt. Aflyser du inde for 24 timer før besøget kan du ikke forvente at få et nyt energitjek og dit depositum går tabt.
Tilmeldingsmodul
Ansøg om energivejledning på denne side under "Selvbetjening - Ansøg om tilskud til energivejledning".