’’Vi har her på Plejehjemmet Engskrænten både en god omgangstone, og så er vi her for de ældre mennesker, der har brug for vores hjælp. Det gør en forskel for mig, når jeg møder ind på mit arbejde, at vi får hilst på hinanden. Vi har 24 beboer, og er ansat syv medarbejdere, så det er en god normering vi har, og vi kan godt mærke, hvis en god kollega er væk. Desuden er vores kommunikation mellem hinanden vigtig, og derfor lytter vi til hinanden, så vigtige beskeder kommer videre. Vi sætter os sammen, og løfter opgaven, og alle hjælper til, og det gør noget godt for vores fælles arbejdsmiljø, at alle har den tilgang. Og så er omgangstonen vigtig, fordi der så bliver en rar grundstemning her på plejehjemmet. Vi har stor indflydelse på vores arbejde og dermed planlægningen af ugen, og fleksibiliteten er stor. Der er god balance mellem familieliv og arbejdsliv, og det betyder meget, at ens familieliv også kan hænge sammen.’’

- Mads, social- og sundhedsassistent, plejehjemmet Engskrænten


