Vil du gerne have et job, hvor du sammen med andre fagpersoner og borgerne yder pleje og omsorg.
- Et job hvor din indsats gør en stor forskel for de mennesker, du arbejder for og med?
- Jobmuligheder i hele landet og på alle tider af døgnet?
Så tag en social- og sundhedsuddannelse i Rødovre Kommune!
Der er mange veje ind i social- og sundhedsfagene, og uanset hvor du starter, er der gode muligheder for at få et job, enten i Rødovre eller i andre kommuner.
Der er meget lille arbejdsløshed på området, og uddannelsen kan bruges mange forskellige steder. De fleste får job i hjemmeplejen eller på plejehjem, men du kan også søge job på et dagcenter, midlertidige døgnpladser, beskyttede boliger, i psykiatrien eller på et hospital.
Du kan vælge at specialisere dig inden for dit fag, for eksempel i demens eller psykiatri eller du kan efteruddanne dig i andre retninger: sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, politibetjent og meget mere.
