Du skal vælge uddannelsen, hvis du har lyst til et job, hvor du er med til at skabe livskvalitet og tryghed for ældre, svækkede eller syge mennesker.
Som social- og sundhedshjælper opnår du viden og færdigheder inden for professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv.
Du lærer at arbejde med borgere i eget hjem eller på plejehjem, så du kan varetage opgaver som:
- personlig pleje, for eksempel hjælp til daglig hygiejne og påklædning
- praktisk hjælp, for eksempel rengøring, ordne og servere mad og drikke
- samarbejde med borgere om at skabe et godt, meningsfuldt og aktivt hverdagsliv
- dokumentation af dine opgaver hos borgeren
- rehabilitering, hvor du vejleder og motiverer borgeren til at klare dagligdagen selv
- dialog og samarbejde med borgeren og dennes pårørende
- tæt sparring og samarbejde med dine kolleger
I hele forløbet er du ansat i Rødovre Kommune, og har kontakt til medarbejderne i vores centrale uddannelsesteam. Du kommer i oplæring i vores hjemmepleje og/eller på et af vores plejehjem.
Læs mere om uddannelsen til social- og sundhedshjælper på SOSU Hs hjemmeside